Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Fredag den 25. februar 2011

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen

Udbudsbekendtgørelsen skal offentliggøres i EU-Tidende. Det sker i praksis ved, at udbyder sender bekendtgørelsen til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer - i daglig tale kaldet Publikationskontoret.

Udbyder kan også udfylde udbudsbekendtgørelsen elektronisk på SIMAP’S hjemmeside. Fremsendes udbudsbekendtgørelsen elektronisk, har man som udbyder mulighed for at forkorte ansøgnings- og tilbudsfristerne. Find oversigt over tidsfristerne på Udbudsportalen.dk.

Kommissionen skal som hovedregel offentliggøre bekendtgørelsen i EU-tidende senest 12 dage efter, at udbyder har sendt meddelelsen. Ved hasteproceduren og ved elektronisk udarbejdet udbudsbekendtgørelse skal det dog være senest fem dage efter afsendelsen. Udbudsbekendtgørelsen vil derudover automatisk blive offentliggjort i den elektroniske TED-database.

Afsendelsestidspunktet for udbudsbekendtgørelsen er starttidspunktet for det antal dage, som tilbudsgiverne efter Udbudsdirektivet minimum skal have for henholdsvis at afgive ansøgning og tilbud om deltagelse i udbuddet. 

Udbudsbekendtgørelsen publiceres på ordregivers eget sprog. Et resumé af udbudsbekendtgørelsen bliver offentliggjort på unionens øvrige sprog, men det vil kun være den originale ordlyd, der er retligt bindende.

Det er Publikationskontoret, der står for oversættelsen, og EU dækker omkostningerne til både oversættelse og annoncering. Udbyder modtager en bekræftelse på offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen fra publikationskontoret, der kan betragtes som et bevis på offentliggørelsen. 

Efter offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen kan udbyder have behov for at justere indholdet i den. Læs mere om ændring af udbudsbekendtgørelsen i Trin 3 under afsnittet om ændringer i udbudsgrundlaget.





Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes