Opdateret: Fredag den 25. februar 2011
Konkurrencepræget dialog
Den konkurrencepræget dialog må kun bruges i forbindelse med særligt komplekse kontrakter. Udbudsformen sondrer mellem en dialogfase, hvor man indleder med en drøftelse eller forhandling med udvalgte ansøgere og en fase, der indeholder den egentlige tilbudsgivning.
Den konkurrenceprægede dialog er en udbudsform, hvor alle interesserede leverandører kan ansøge om at deltage. Derefter udvælger (prækvalificerer) udbyder et antal ansøgere, som den ønsker at indgå i dialog med. Hensigten med dialogen er at udvikle og indkredse en eller flere løsninger, som kan opfylde udbyders behov. Løsningerne skal danne grundlag for de tilbud, som de valgte leverandører senere opfordres til at afgive. Den konkurrenceprægede dialog afskiller sig derfor fra et offentligt og et begrænset udbud ved at have et ekstra led – nemlig dialogfasen - mellem prækvalifikationen og tilbudsafgivelsen.
Fordelen ved den konkurrenceprægede dialog er, at den giver udbyder mulighed for at inddrage ekspertise fra markedets aktører for at få deres hjælp til at finde en løsning, der bedst kan opfylde udbyders behov. Ulempen er dog, at det kræver mange ressourcer at tilrettelægge udbudsprocessen og afholde dialogmøder med de udvalgte ansøgere.
Muligheden for dialog betyder, at denne udbudsform afviger fra det forhandlingsforbud, som normalt gælder ved EU-udbud. Udbuddet kan derfor kun bruges undtagelsesvist, og når:
- Der er tale om en særlig kompleks kontrakt, hvor udbyder ikke er i stand til at præcisere de tekniske, retlige eller finansielle forhold i forbindelse med projektet.
- Udbyder er i en situation, hvor den mener, at det ikke vil være muligt at indgå en kontrakt via et offentligt eller begrænset udbud.
For at en kommune kan beslutte, om en kontrakt er særlig kompleks, må den starte med at vurdere, om der er muligt at beskrive ydelsen, og de økonomiske og juridiske forhold der kan være knyttet til den. Det er kun, når dette ikke er muligt, at den konkurrenceprægede dialog må benyttes.
Som eksempler på hvad der kan anses som komplekse kontrakter, nævner EU's Udbudsdirektiv blandt andet store edb-net eller projekter, der indebærer kompleks, struktureret finansiering. I Danmark har udbudsformen særligt været anvendt ved større OPP- projekter.
Benytter udbyder den konkurrenceprægede dialog, skal man anvende tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Udbudsproceduren
Den konkurrenceprægede dialog gennemføres ved en prækvalifikationsrunde som ved et begrænset udbud. Her udvælger udbyder de ansøgere, som den vil gå i dialog med. Der skal mindst udvælges tre ansøgere. For at overholde gennemsigtighedsprincippet skal udbyder, i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet, angive de overordnede behov og krav til opgaven. Den skal også nævne de forhold, der vil blive drøftet i dialogfasen.
Når udbyder har udvalgt de egnede ansøgere, indleder den selve dialogfasen. Under dialogen kan alle aspekter af kontrakten blive drøftet – risikofordeling, finansiering mv. Dialogfasen fortsætter indtil udbyder har indkredset den eller de løsninger, der kan opfylde dens behov og krav. Der er ingen tidsmæssige grænser for dialogfasen.
Når dialogfasen er afsluttet skal udbyder opfordre leverandørerne til at afgive tilbud. Kun den løsning, som den enkelte leverandør har foreslået under dialogen, kan danne grundlag for det enkelte tilbud. Hvis udbyder efter dialogen ønsker at udarbejde en fælles løsning, som leverandørerne skal afgive tilbud på, kræver det, at leverandørerne har givet samtykke til det – det følger af ligebehandlingsprincippet.
Der er ingen frister for, hvor lang tid leverandørerne skal have til at afgive tilbud. De skal dog have en rimelig tid til at udarbejde deres tilbud, hvilket kan variere alt efter opgavens omfang og kompleksitet.