Opdateret: Mandag den 14. marts 2011
Organisatorisk placering af udbuddet
Der er i kommunerne forskellig kutyme for, hvor man rent organisatorisk placerer og dermed forankrer udbudsforretningen. Med andre ord, hvem der har det egentlige ansvar for udbuddet mv.
Nogle kommuner placerer deres udbud i den fagforvaltning, som opgaven hører under. For at sikre det juridiske niveau, får forvaltningen ofte hjælp af en centralt placeret jurist – en udbudskyndig. Fordelen ved den decentrale måde at organisere et udbud på, er at de medarbejdere, der har kendskab til opgaven og varetager den daglige drift, derfor bliver stærkt involveret i, hvordan den fremtidige løsning af opgaven bliver skruet sammen. Ulempen kan dog være, at man ikke får en tilstrækkelig stærk udbudskyndig kompetence med.
Andre kommuner placerer deres udbud under en centralt placeret udbuds- og/eller indkøbsenhed. Udbuds-/indkøbsenheden trækker så på fagpersonalet i relation til det materiale, der skal udarbejdes, som kræver viden om den opgave, der skal udbydes. Det har den fordel, at det sikrer en stor ensartethed i udbyders udbudsmaterialer og -processer, hvilket ofte er med til at højne det udbudstekniske niveau. Omvendt kan det være svært at få fagpersonalet til at føle ejerskab for udbudsprocesserne, hvilket kan gøre den efterfølgende drift mere træg og give nogle selvstændige udfordringer.
Endelig er der kommuner, der kombinerer begge tilgange. Nogle udbud forankres i den fagforvaltning, hvor opgaven hører hjemme, mens andre forankres centralt, hvis for eksempel et udbud vedrører flere forvaltninger, er tværgående eller lignende.