Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Håndtering af klager
Tag med det samme kontakt til kontaktpersonen i kommunen, og få klarlagt hvad der er årsag til klagen
Det første, du bør gøre, er at få snakket problemet igennem med kommunen. Hvis der er tale om en fejl fra din side, så få den rettet og gør både kommunen og den, der har klaget, opmærksom på, at det ikke vil ske igen! Hvis der er tale om forskellige forventninger til opgavens udførelse, bliver I nødt til at diskutere, hvordan I fremover undgår utilfredshed.
Det kan også være, at du sammen med kommunen finder ud af, at klagen var uberettiget i forhold til det, du er forpligtet til i kontrakten. Så kan du bede kommunen om at rette henvendelse til klageren og forklare det.