Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Genudbud af tjenesteydelsesaftaler
Der er flere faktorer der skal være opfyldt før kommunen overvejer genudbud.
Den vejledende regel er, at hvis kontraktens samlede værdi over en periode på 48 måneder overstiger tærskelværdien for tjenesteydelsesaftaler, skal tjenesteydelsen sædvanligvis (gen) udbydes.
Det kan dog være svært for kommunen at genudbyde en tjenesteydelseskontrakt, fordi der til en opgave kan være forbundet enerettigheder, særligt know-how på det specifikke ydelsesområde, eller store omstillingsomkostninger m.v. I sådanne tilfælde skal kommunen kunne godtgøre, at det ikke er muligt at genudbyde en kontrakt, eller at genudbudet kun kan ske efter en længerevarende periode, sædvanligvis 5-7 år.