Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Skal du fortsætte med at byde på offentlige opgaver?
Vær forberedt på, at det godt kan tage et par år, før markedet begynder at blive profitabelt. Men hvis det bliver ved at gå dårligt, og der ikke er udsigt til, at det bliver bedre, er det klogt at stoppe, mens legen er god
Det kan være fristende at blive ved med at byde på offentlige opgaver, selv om de ikke tjener sig selv ind – for nu har du jo lagt så meget arbejde i at få det op at køre. Men man skal samtidigt også tænke over, hvor længe det skal køre uden profit, før man skal droppe satsningen på det offentlige marked igen.
Se på dine målsætninger
Tag fat i de målsætninger, du fastlagde, da du gik ind på markedet, og gå dem igennem.
- Levede du op til dem? .
- Skal de ændres? Hvis du beslutter dig for at blive ved med at byde på offentlige opgaver, så gennemgå dine målsætninger og se, om de måske skal ændres. Se også næste side.
Husker du at pleje dine gamle kunder? Husk at opveje din eventuelle succes med at vinde udbud mod de tab, du lider på det private marked, fordi du bruger din tid andetsteds.