Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Alternative bud – hvad må du?
Hvis tildelingskriteriet er ’det økonomisk mest fordelagtige bud’, har du nogle gange mulighed for at afgive alternative bud. Det vil normalt fremgå af udbudsbekendtgørelsen, hvis kommunen ønsker alternative bud.
At afgive et alternativt bud vil sige, at du ikke bare tilbyder den ydelse, som udbyderen skal have udført, men også foreslår andre løsningsmodeller eller ydelser.
Du skal stadig overholde mindstekravene
Du skal stadig sørge for, at dit tilbud overholder de mindstekrav, der står i udbudsmaterialet – ellers bliver det afvist. Alternative bud er altså en slags ’tillægstilbud’, som du kan foreslå kommunen.
En god måde at give alternative bud er at foreslå:
- Et grundtilbud, der nøje svarer til den udbudte opgave
- En eller flere tillægsydelser, som kommunen har mulighed for at sige ja til oven i grundtilbudet.
Husk at angive helt klart, hvad der er en del af grundtilbudet, og hvad der er ’ekstra’ tilbud.