Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009

Plej dine kontakter med politikere og lokalmiljøet

Det bedste tidspunkt at få kendskab til et udbud er før det bliver offentliggjort. Det tager som regel et stykke tid for kommunen at udarbejde udbudsmaterialet, og hvis man plejer omgang med kommunen og lokalmiljøet, kan man ofte få informationer om kommende udbud på området.

Det er derfor en god ide generelt at pleje kontakten med dit lokalmiljø – både politikere, kommunale embedsmænd og andre nøglepersoner. Meld dig eventuelt ind i den lokale Rotary-afdeling, eller deltag i lokalt foreningsarbejde, så du bliver et kendt og vellidt ansigt i lokalsamfundet.

 ...men pas på med for tæt kontakt
Du skal dog være opmærksom på, at dit forhold til kommunen ikke bliver så tæt, at du bliver diskvalificeret fra at deltage i udbudet. Af hensyn til den frie konkurrence må du ikke byde på et udbud, hvis du selv har haft en (væsentlig) rolle i forbindelse med udbudets udformning.

Det vil i praksis sige, at du gerne må opfordre f.eks. kommunaldirektøren til at sætte et bestemt område i udbud eller spørge ham om, hvad der snart kommer i udbud. Men du må ikke gå ind og komme med detaljerede forslag til, hvordan de skal skrive udbudsmaterialet eller opfordre dem til at ’skræddersy’ udbudet til din virksomhed.

Snak med dine konkurrenter
Det kan være en god ide at veksle et par ord med dine konkurrenter. Man er trods alt sjældent i så direkte konkurrence, at det ikke kan betale sig at snakke sammen en gang imellem. Det kan være, at de kan give dig tips om opgaver, de ikke selv kan løse, eller at der er mulighed for at gå sammen i et konsortium eller i en anden samarbejdsform om at løse en større opgave.

Derudover er det altid rart at høre, om konkurrenten har nogle af de samme problemer, som din virksomhed kæmper med, og om I måske kan gøre noget ved dem i fællesskab.





Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes