Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Personalepolitik og arbejdsmiljø

Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009

Personalepolitik og arbejdsmiljø

Det vil oftest være en fordel, at du nævner din personalepolitik i dit tilbud, så kommunen ikke kan afvise dit tilbud ved at henvise til, at kommunen sørger for bedre rammer for de ansatte, end du vil kunne gøre det.

Det er specielt vigtigt med en sammenhængende personalepolitik for de opgaver, hvor du overtager medarbejdere fra kommunen eller fra andre virksomheder.

En personalepolitik kan indeholde flere elementer, eksempelvis:

  • Arbejdsforhold og miljø
  • Uddannelsesmuligheder
  • Køns- og etnisk ligestilling
  • Seniorpolitik

Undersøg eventuelt på kommunens hjemmeside eller i kommunens servicestrategi, hvordan de ser på personalepolitik og personaleforhold.

Det vil ofte være tilfældet, at kommunen opstiller sociale klausuler (krav) i udbudskontakten.

Arbejdsskadeforsikring
Du skal ofte kunne bevise, at din virksomhed har tegnet en erhvervsansvars- og/eller en arbejdsskadeforsikring.

Vedlæg policen og evt. kvittering for indbetalte præmier.

Hvis du har spørgsmål til arbejdsskadeforsikringen, kan du henvende dig til Arbejdsskadestyrelsens 8. kontor, som kan kontaktes på tlf. 39 17 77 00.

Socialbidrag
Virksomheden skal have betalt de krævede sociale bidrag. I Danmark kan attestation herfor fås hos ATP, men attestation heraf vil også være omfattet af serviceattesten.

Arbejdsmiljøcertifikat
Arbejdstilsynet har udgivet en ny vejledning om arbejdspladsernes arbejde med det rummelige arbejdsmarked med henblik på at erhverve et arbejdsmiljøcertifikat. Vejledningen beskriver de krav, som en arbejdsplads skal leve op til, og anviser også konkrete eksempler på aktiviteter om det rummelige arbejdsmarked. Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

 





Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes