Opdateret: Tirsdag den 19. marts 2002
Vælge udbudsform
Der findes syv forskellige udbudsformer i Udbudsdirektivet. Man bør kende deres fordele og ulemper, inden man beslutter, hvilken man vil anvende.
Udbudsformerne er de forskellige udbudsprocedurer, som udbudsdirektiverne giver mulighed for at anvende. Grundlæggende fastslår EF-traktaten, at offentlige myndigheder skal bruge gennemsigtige og åbne procedurer, og de skal behandle tilbudsgiverne lige, når de tildeler offentlige kontrakter. Dette gælder uanset, om EU-direktiverne i øvrigt finder anvendelse. Af hensyn til overholdelse af ligebehandlingsprincippet, skal udbud gennemføres skriftligt.
Brug menuen til højre til at læse mere om de forskellige udbudsformer.
Offentligt udbud og begrænset udbud kan altid anvendes, og det er derfor også de mest almindelige. Udbud efter forhandling med eller uden udbudsbekendtgørelse anvendes sjældnere, og kun i situationer, hvor der er særlig hjemmel i udbudsdirektiverne.
Den konkurrenceprægede dialog er særlig anvendelig ved særligt komplekse kontrakter, hvor det er umuligt objektivt at fastlægge de vilkår, der kan opfylde kommunens behov eller hvor det er umuligt at vurdere, hvad markedet kan tilbyde. Den umulighed der kræves skal tages meget bogstaveligt. Den konkurrenceprægede dialog vil derfor sandsynligvis få en meget begrænset anvendelse. Den er særligt tænkt til anvendelse på OPP’er (Offentligt-Privat Partnerskaber), hvor det fx kan være finansieringen af projektet, der ikke kan bestemmes.
De dynamiske indkøbssystemer kan være et alternativ til de almindelige rammeaftaler, og de åbner op for en løbende konkurrencesituation og for optagelse af nye leverandører i systemet. Det dynamiske indkøbssystem kan kun gennemføres elektronisk.
Projektkonkurrencerne kan kun anvendes ved tjenesteydelser, og de er i det praktiske liv mest anvendt ved arkitektkonkurrencer.
Derudover kan kommunen i særlige situationer anvende en hasteprocedure, der giver mulighed for kortere tidsfrister. Der er dog meget begrænset adgang til denne procedure, så den kan kommunen ikke på forhånd planlægge at bruge.
Der er både fordele og ulemper ved hver udbudsform. Når man vælger mellem dem, bør man som minimum altid lægge vægt på, at udbudsformen skal
- give bedst mulig konkurrence i forhold til det relevante marked
- skal minimere den administrative byrde både for kommunen og for tilbudsgiveren
Man skal desuden være opmærksom på, at tidsfristerne er forskellige for de syv udbudsformer.