Opdateret: Tirsdag den 19. marts 2002
Vælge kontraktstrategi
Små eller store kontrakter? En eller flere leverandører? Korte eller lange kontrakter? Sådanne strategiske spørgsmål skal allerede overvejes i planlægningsfasen.
Inden kommunen tager fat på at arbejde med udbudsmaterialet, bør den lægge en såkaldt kontraktstrategi. Den kan nemlig få betydning for materialets indhold.
Målet med et udbud er at få et passende antal tilbud, så der skabes konkurrence om at levere serviceydelsen. Man bør generelt også undgå at blive afhængig af én stor leverandør. Kontraktstrategien kan have stor betydning for, om man når disse mål. Derfor skal man tidligt overveje følgende spørgsmål:
- Hvordan skal udbuddet deles op og afgrænses? (læs mere)
- Skal der være mulighed for frit valg af leverandør? (læs mere)
- Hvor lang skal kontraktperioden være? (læs mere)
- Hvordan håndteres fysiske aktiver? (læs mere)
- Hvilke økonomiske sanktionsmuligheder skal man vælge? (læs mere)