Opdateret: Tirsdag den 19. januar 2010
Rammeaftaler
En normal kontrakt opererer med, at der skal leveres en bestemt mængde i en bestemt periode. I en rammeaftale kan fx mængden stå åben. Står vilkår som fx mængden eller prisen eller andet åbent, skal der gennemføres en fornyet konkurrence mellem de leverandører, der er med i rammeaftalen. Det er selvfølgelig kun relevant, hvis der ér flere leverandører. Er der kun én leverandør, skal de enkelte kontrakter i rammeaftalen indgås på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Leverandøren kan dog godt få lov til at komplettere sit tilbud.
Rammeaftaler må som hovedregel kun løbe i 4 år. Såfremt ordregiver ønsker en længere periode, skal dette begrundes. Fx hvis rammeaftalen vedrører et produkt, der kræver en udviklingsindsats.
Rammeaftaler kan indgås for både varekøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.
Rammeaftaler hvor lovgivningen kræver at brugerne har et frit valg
En rammeaftale på vareområdet kan fx omfatte individuelle hjælpemidler til ældre, som er visiteret til den type hjælpemidler. Det særlige for denne type hjælpemidler er, at der er lovkrav om, at den ældre skal kunne vælge sin leverandør selv. Den type aftaler kan derfor kun være rammeaftaler, da det præcise antal hjælpemidler ikke er kendt – med mindre kommunen vælger, at indkøbe et fast antal og derefter stille de der er på lager til rådighed for de ældre.
De ældre kan herefter vælge mellem kommunens leverandør og ét eller flere andre firmaer, som leverer det pågældende hjælpemiddel. Har kommunen ved en aftale om et fast antal hjælpemidler ikke købt nok og skal ud og foretage ekstraindkøb, skal man være opmærksom på, om man er omfattet af tærskelværdien for varekøb. Er det samlede behov for ekstraindkøb over tærskelværdien, skal aftalen i udbud. Der er i enkelte tilfælde mulighed for at foretage tilkøb til en eksisterende varekøbsaftale uden at gennemføre et nyt udbud, men derimod et udbud efter forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse.