Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > Strategi & Politik > Udbudspolitik

Udbudspolitik

En udbudspolitik kan være en vigtig del af det politiske og strategiske arbejde med udbud og konkurrenceudsættelse. Udbudspolitikken fungerer som et internt arbejdsredskab, der fastlægger kommunens principper og retningslinijer.

Efter ændringen i den kommunale styrelseslov, som betød afskaffelse af servicestrategien mv., er det ikke længere et krav, at kommunerne formulerer en udbudspolitik.

Men selvom udarbejdelse af en udbudspolitik ikke længere er et krav, kan det være en god ide, at kommunalbestyrelsen tager stilling til nogle overordnede aspekter vedrørende udbud. Dette kan nemlig sikre, at beslutninger om udbud bliver truffet på et kvalificeret grundlag, at kvaliteten i udbudsmaterialet er i orden, og at medarbejdernes usikkerhed over for en eventuel udlicitering mindskes osv.

En udbudspolitik kan også fungere som udgangspunkt for fx information til medarbejdere og borgere.

Der kan ikke gives en facitliste for så vidt angår form og indhold i udbudspolitikken. Med hensyn til indholdet kan kommunen dog med fordel lade sig inspirere af de krav, der tidligere blev stillet til en udbudspolitik.

Før ændringen af den kommunale styrelseslov var kommuner pålagt at udarbejde en udbudspolitik, hvor nedenstående 6 emner blev behandlet, dvs. hvor kommunalbestyrelsens overordnede principper/retningslinjer i forhold til følgende emner fremgik:

  • Valg af leverandør, kravspecifikationer og betingelser ved udbud
  • Kontrolbud, herunder omkostningskalkulationer
  • Kvalitetsopfølgning
  • Beslutningsproceduren i forbindelse med udbud
  • Inddragelse af personalet
  • Anvendelsen af sociale klausuler  

Læs mere om de enkelte emner ved at vælge i menuen til venstre.  

Hver opmærksom på, at samarbejdsudvalget/MED-udvalget muligvis skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af udbudspolitikken. Generelt gælder, at kommunen har pligt til at inddrage medarbejderne, før der træffes beslutninger med betydning for deres arbejdssituation.




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes