Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er statslig ressortmyndighed på EU’s udbudsregler, Konkurrenceloven samt Tilbudsloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder såvel offentlige myndigheder som private virksomheder om fortolkningen af EU’s udbudsregler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsenhed har bl.a. udgivet en række publikationer om EU’s udbudsregler. Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en telefonisk hotline om udbud, der kan træffes tirsdag og torsdag kl. 9-12. Tlf 4171 5171.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet en praksis, som betyder, at styrelsen går ind i konkrete udbudssager, hvis en leverandør henvender sig om en mulig overtrædelse af udbudsreglerne. Målet er at løse tvister på lavest mulige konfliktniveau, således at der findes en hurtig løsning samt at omkostningerne for både virksomhed og myndighed bliver så lave som muligt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder – typisk på grundlag af skriftlige sagsudvekslinger - en juridisk vurdering.

Styrelsen repræsenterer desuden Danmark i rådsforhandlingerne om de nye udbudsdirektiver samt i Kommissionens Rådgivende Udvalg om offentlige indkøb.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen  har ikke juridisk kompetence til at træffe afgørelser i konkrete (klage)sager, da klagemyndigheden på området er Klagenævnet for Udbud. Virksomheden eller myndigheden har således ikke pligt til at følge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering. En myndighed skal dog gøre sig klart, at såfremt den tilsidesætter en vurdering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som går den imod, så kan Klagenævnet ved en evt. efterfølgende sag lægge vægt på dette i udmålingen af erstatning.

En klager eller en offentlig myndighed skal på forhånd gøre sig klart, om dens interesser er bedre tjent ved at indbringe sagen for Klagenævnet. Det gælder fx. hvis en virksomhed mener, at den er berettiget til erstatning, hvilket er et spørgsmål Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke kan tage stilling til. Tilsvarende gælder det for en myndighed, som mener, at dens argumenter er bedre prøvet i Klagenævnet. 

Inddragelsen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udelukker ikke muligheden for senere at indbringe sagen for Klagenævnet for Udbud. 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indbringe klager for Klagenævnet for Udbud. Denne mulighed er hidtil kun anvendt yderst sjældent.

I menuen til højre kan du finde link til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

 






Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

-->