Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Udvalgte kendelser fra 2011

Opdateret: Onsdag den 18. januar 2012

Udvalgte kendelser fra 2011

På denne side finder du et udvalg af kendelser fra Klagenævnet for Udbud. Nogle kendelser har principiel betydning, mens andre indeholder forhold, der kan have generel interesse for folk, der arbejder med udbud og konkurrenceudsættelse.

Du kan læse mere om kendelserne på Klagenævnets hjemmeside. Her finder du kendelserne i deres fulde længde samt en oversigt over alle kendelser fra Klagenævnet. Se link i menuen til højre.

Resume samt kommenterer til kendelserne kan fås på hpros.dk (kræver abonnement).

  • 23. december 2011. Elite Miljø A/S mod Odense Kommune
    EU-udbud af rammeaftale. Klagenævnet for Udbud udtalte bl.a., at det var en overtrædelse af udbudsdirektivets art. 32 og principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, at der kunne forventes træk på rammeaftale ved miniudbud uden, at det var angivet, hvilke vilkår der kunne gøres til genstand for miniudbud, og uden en klar afgrænsning mellem betingelserne for direkte tildeling og miniudbud. Annullation af tildelingsbeslutning.
    Læs mere på klfu.dk

  • 21. december 2011. Ortos A/S mod Odense Kommune
    Klagenævnet for Udbud fastslog, at udbyder ikke var berettiget til at iværksætte et udbud med forhandling, da der var afgivet et konditionsmæssigt tilbud. Udbyderen var desuden forpligtet til at underrette om tildelingsbeslutningen og kontraktindgåelsen til en tilbudsgiver, hvis tilbud udbyderen havde afvist som ukonditionsmæssigt. Sagen vedrørte også andre forhold. Ikke annullation, da betingelserne for uden virkning ikke var opfyldte.
    Læs mere på klfu.dk

  • 5. december 2011. Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S mod Erhvervsskolen Nordsjælland
    Indkøb via rammeaftale. Klagenævnet for Udbud udtalte, at en myndigheds træk på en SKI-rammeaftale var ulovlig, da det efter rammeaftalen bl.a. var op til den enkelte ordregiver at bestemme, om træk på rammeaftalen skulle ske ved direkte tildeling eller miniudbud.
    Læs mere på klfu.dk

  • 30. november 2011. Willis I/S mod Sønderborg Kommune
    Tilbudslovens afsnit II. Klagenævnet for Udbud udtalte, at det var en overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, at udbyder havde valgt et tilbud fra en virksomhed, der var forbundet med den rådgiver, der gennemførte tilbudsvurderingen for udbyder. Udbyders rådgiver var franchisetager hos den valgte tilbudsgivers moderselskab.
    Læs mere på klfu.dk

  • 9. november 2011. Landsorganisationen i Danmark mod Københavns Universitet
    EU-udbud af rengøringsopgave. Klagenævnet for Udbud udtalte, at et kontrolbud ikke et tilbud i udbudsrettens forstand. Udbyder var derfor berettiget til at indgå kontrakt med en ekstern leverandør, selvom udbyders rådgiver vurderede, at kontrolbuddet var det økonomisk mest fordelagtige.
    Læs mere på klfu.dk

  • 4. november 2011. Telenor A/S mod Region Nordjylland
    EU-udbud. Klagenævnet for Udbud udtalte, at det ikke var en overtrædelse af gennemsigtighedsprincippet, at ordregiver havde ladet en obligatorisk option indgå i evalueringen, da tilbudsgiverne måtte påregne dette.
    Læs mere på klfu.dk
  • 3. november 2011. Finn Frogne A/S mod Rigspolitiet, SINE-sekretariatet
    EU-udbud. Sagen vedrørte en ændringsaftale til en oprindelig kontrakt. Klagenævnet for Udbud udtalte, at når en kontrakt er nødlidende og muligvis væsentligt misligholdt, kan den ændres (i sagen blev den reduceret) uden udbud. Aftale om køb af nye ydelser var derimod en væsentlig ændring, der krævede nyt udbud. Ændringsaftalen blev ikke erklæret for uden virkning, da udbyder havde overholdt betingelserne i Håndhævelseslovens § 4, stk. 1.
    Læs mere på klfu.dk.
  • 31. oktober 2011. Wel-Med/Scanbio ApS mod Albertslund Kommune mfl.
    Tilbudslovens afsnit II. Klagenvænet for Udbud udtalte bl.a. at udbyder ikke havde pligt til at vægte forskellige delkriterier til underkriterierne, samt at udbyder ikke havde pligt til at gennemføre tilbudsvurderingen i relation til "pris" på grundlag af udbyders hidtige faktiske forbrug.
    Læs mere på klfu.dk
  • 27. oktober 2011. FICS Danmark A/S mod Patientombuddet 
    EU-udbud vedrørende levering af et it-system. Sagen vedrørte bl.a. evaluering af pris. Klagenævnet for udbud udtalte, at udbyderen havde overtrådt principperne om ligebehandling og gennemsigtighed ved tilbudsvurderingen af pris bl.a. med den begrundelse, at det ikke var gennemskueligt for tilbudsgiverne, hvordan udbyderen ville forhøje tilbudspriserne til dækning af udbyders omstillingsomkostninger. Ikke annullation.
    Læs mere på klfu.dk 
  • 11. oktober 2011. HHM A/S mod Københavns Kommune
    EU-udbud af byggeri. Klagenævnet for Udbud udtalte, at den valgte tilbudsgiver ikke havde taget forbehold om vinterforanstaltninger samt, at udbyderens evalueringsmodel var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
    Læs mere på klfu.dk  
  • 6. oktober 2011. Rambøll Management Consulting Attractor A/S mod Index Award A/S
    Et underkriterium om kvalifikationer og erfaring var ikke egnet til at identificere det økonomiske mest fordelagtige tilbud. Udbyder meddelelse om tildelingsbeslutningen ikke indeholdt en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen og angav ikke hvornår stand-still perioden udbud. Sidstnævnte var en overtrædelse af Håndhævelsesloven. 
    Læs mere på klfu.dk
  • 3. oktober 2011. ØGT Økologisk Grønne Torv mod Ishøj Kommune
    EU-udbud af en rammeaftale om levering af fødevarer. Klagenævnet for Udbud udtalte i sagen, at udbyder havde overtrådt udbudsreglerne som ved, at tilbudsgiverne skulle give oplysning om rabatter, uden at det i udbudsbetingelserne var angivet, hvilke konkrete produkter, der skulle oplyses rabat for.
    Læs mere på klfu.dk
  • 28. september 2011. Atea A/S mod Københavns Kommune
    EU-udbud. Sagen vedrører spørgsmål om opsættende virkning. Klagenævnet for Udbud udtalte bl.a., at en formidlingsaftale med en privat aktør ikke kunne anses som en koncessionsaftale. Ud fra Klagenævnet for Udbuds umiddelbare vurdering, oversteg formidlingsaftalen tærskelværdien for EU-udbud.
    Læs mere på klfu.dk

  • 26. spetember 2011. TDC A/S mod Økonomistyrelsen
    EU-udbud af rammeaftale vedr. telefoni mv. Klagenævnet for Udbud udtalte bl.a. i sagen, at det ikke var en overtrædelse af gennemsigtighedsprincippet, at en række offentlige myndigheder (bl.a. alle danske  kommuner og regioner) kunne tilslutte sig rammeaftalen efter, at den var trådt i kraft.
    Læs mere på klfu.dk
  • 14. september 2011. Reno Norden A/S mod Skive Kommune
    I sagen fastslog Klagenævnet for Udbud, at udbyder ikke skulle betale erstatning i form af negativ kontraktinteresse, som følge af fejl i udbudsbetingelserne. 
    Læs mere på klfu.dk
  • 15. august 2011. Kailow Graphic A/S mod Økonomistyrelsen
    EU-udbud vedr. rammeaftale. Udbyder var ved udbud af rammeaftale berettiget til at fastsætte, at leverandøren kunne basere sin økonomiske og tekniske formåen på andre virksomheders formåen.
    Læs mere på klfu.dk
  • 29. juli 2011. Social-Medicinsk Tolkeservice A/S mod Region Hovedstaden
    Tilbudslovens afsnit II. Sagen vedrørte flere forhold. Klagenævnet for Udbud udtalte bl.a., at udbyder havde overtrådt ligebehandlingsprincippet ved at anvende en evalueringsmodel, hvor pris og et kvalitativt underkriterium fik point efter forskellige skalaer (pris kunne tildeles negative point). Desuden tog Klagenævnet for Udbud stilling til et spørgsmål vedr. erstatningsansvar ved uden virkning.
    Læs mere på klfu.dk
  • 14. juli 2011. Tensid Danmark ApS mod Aarhus Kommune
    Eu-udbud. Klagenævnet for Udbud slog i sagen fast, at klagefristen på 30 dage for klage over prækvalifikation alene sættes i gang, såfremt ansøgere til prækvalifikation har fået oplyst, hvem der er blevet prækvalificeret og de relevante grunde for beslutningen. Se i øvrigt juridisk artikel herom på Udbudsportalen.dk.
    Læs mere på klfu.dk
  •  21. juni 2011. Hørkram Foodservice A/S mod Roskilde Kommune
    EU-udbud af rammeaftale vedr. fødevarer. Sagen angik flere forhold. Klagenævnet for Udbud udtalte bl.a. at det ikke var en overtrædelse af udbudsreglerne, at tilbudsvurderingen alene angik 80 pct. af de varer, udbyder forventede at anskaffe.  
    Læs mere på klfu.dk

  • 7. juni 2011. Fagtek A/S mod Arbejdernes Andelsboligforening Struer
    Licitation efter Tilbudslovens afsnit 1. Udbyder var berettiget og forpligtet til at afvise tilbud, der ikke opfyldte en social klausul om, at tilbudsgiveren skulle haven en lærling el. praktikant ansat.
    Læs mere på klfu.dk 

  • 9. maj 2011. Falck Danmark A/S mod Brand og Redning Djursland
    Overtrædelse af bekendtgørelsen om kontrolbud ved på flere punkter at have udformet kontrolbuddet forkert.
    Læs mere på klfu.dk

  • 6. maj 2011. FællesBo mod Herning Kommune
    EU-udbud. Tildelingskriteriet var laveste pris. Klagenævnet fastslog, at ordregiver skulle oplyse vinderens pris for at opfylde forpligtelse i Kontrollovens § 2, stk. 2, hvorefter ordregivers underretning om tildelingsbeslutningen skal være ledsaget af en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
    Læs mere på klfu.dk

  • 4. maj 2011. Makenet A/S mod Boligforeningen AAB afdeling 31
    Begrænset licitation efter Tilbudsloven. Klagenævnet fastslog, at ordregiver havde overtrådt ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet  ved at tildelingskriteriet var angivet forskelligt i opfordringen til at afgive tilbud og ilicitationsbetingelserne.
    Læs mere på klfu.dk

  • 26. april 2011. Comcare ApS mod Odense mfl. kommuner og Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S.
    Indkøb på SKI's rammeaftale. Klagenævnet fastslog, at ordregiverne ikke kunne indgå kontrakt om it-systemet på grundlag af en SKI-rammeaftale, da rammeaftalen ikke omfattede det it-system, der var tale om.
    Læs mere på klfu.dk

  • 14. april 2011. Axiell Bibliotek A/S mod Aalborg Kommune, Aalborg Bibiliotekerne
    EU-udbud af biblioteksudstyr. Udbuddet var opdelt i seks delaftaler. Klagenævnet fastslog, at ordregiver ikke var berettiget til at se bort fra denne opdeling ved tilbudsvurderingen, selvom opdelingen viste sig uhensigtsmæssig. Ordregiver havde ikke pligt til at afvise et tilbud, der i det væsentlige var affattet på dansk, men også indeholdte bilag på engelsk, selvom det var et krav at tilbud skulle være på dansk. Annullation.
    Læs mere på klfu.dk

  • 11. april 2011. Forvaltningsservice ApS mod Københavns Kommune
    EU-udbud vedr. håndtering af affaldsbeholdere. Der blev bl.a. klaget over, at ordregiver havde taget et tilbud fra en tilbudsgiver i betragtning, selvom tilbudsgiveren kun havde indsendt referencer for sin underentreprenørs tekniske kapacitet, uanset at tilbudsgiveren ifølge tilbuddet ville udføre hele eller næsten hele den udbudte opgave selv. Klagenævnet tog ikke dette klagepunkt til følge. Kendelsen vedrørte også andre klagepunkter.
    Læs mere på klfu.dk

  • 16. marts 2011. Entreprenørfirmaet Ove Kristensen Viborg A/S mod Energi Midt A/S
    EU-udbud af rammeaftale om gravearbejde. Det var en overtrædelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtighed, at ordregiver i udbudsbetingelserne ændrede tildelingskriteriet til laveste pris, når det i udbudsbekendtgørelsen var angivet som det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
    Læs mere på klfu.dk

  • 14. marts 2011. Virklund Sport A/S mod Vejle Kommune
    Tilbudslovens afsnit I. Det var en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet, at stille krav i licitationsbetingelserne, som kun én virksomhed kunne opfylde. 
    Læs mere på klfu.dk

  • 8. marts 2011. HSS Engineering ApS med konsortium mod Beredskabsstyrelsen
    EU-udbud vedr.  vedligeholdelse af det landsdækkende sirenevarslingssystem.
    Klagenævnet udtalte, at der ikke er en pligt til at lade en beslutning om prækvalifikation ledsage af en kort redegørelse for beslutningen. Klagefristen i Kontrollovens § 7, stk. 1 begynder dog først at løbe, når ordregiver har afgivet en kort redegørelse.
    Læs mere på klfu.dk

  • 7. marts 2011. Yit A/S mod Skov- og Naturstyrelsen
    En tilbudsgiver havde lavet en foranalyse for ordregiver vedr. energibesparende foranstaltninger. Klagenævnet fastslog, at idet foranalysen havde vedrørt en mindre del af den udbudte opgave, og da ordregiver havde udjævnet den konkurrencefordel, der var opstået under foranalysen, var ordregiver berettiget til at acceptere tilbud fra den pågældende tilbudsgiver.
    Læs mere på klfu.dk  
  • 2. marts 2011. Wel-Med/Scanbio ApS mod K-17 Indkøbsfællesskabet
    EU-udbud vedr. indkøb af genbrugshjælpemidler. Ordregiver havde angivet en række delkriterier til underkriteriet kvalitet. Klagenævnet fastslog, at der ikke var pligt til at angive en indbyrdes vægtning af delkriterierne. Et mindstekrav var upræcist og skønsmæssigt præget, og derfor uegnet som mindstekrav.
    Læs mere på klfu.dk  
  • 16. februar 2011. Dansk Glas A/S mod Christians Sogns Menighedsråd
    Underhåndsbud efter Tilbudslovens afsnit I. Overtrædelse af ligebehandlingsprincippet at annullere en tilbudsindhentning, da annullationen havde til formål at fravælge en tilbudsgiver.
    Læs mere på klfu.dk  
  • 4. februar 2011. Intramed A/S mod Region Nordjylland
    Annoncering efter Tilbudslovens afsnit II. Klagenævnet fastslog, at ordregiver var berettiget til at annullere og annoncere på ny, idet der kun var ét konditionsmæssigt tilbud. Overtrædelse af ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at vægte underkriterierne på en måde, der ikke var i overensstemmelse med den rækkefølge underkriterierne var oplistet i annoncen.
    Læs mere på klfu.dk   
  • 27. januar 2011. Skandinavisk Parykcenter ApS mod Hillerød Kommune mfl.
    EU-udbud af rammeaftale vedr. levering af parykker mv. Klagenævnet fastslog bl.a., at det ikke var i strid med udbudsreglerne, at pris blev beregnet ved sammenlægning af tilbudspriser for alle de tilbudte typer parykker uden hensyntagen til det forventede antal købte parykker.
    Læs mere på klfu.dk   
  • 21. januar 2011. Jytas A/S mod Universitets- og Byggestyrelsen
    Licitation efter Tilbudsloven. Licitation der byggede på en annulleret licitation. Ordregiver havde valgt en tilbudsgiver, hvis tilbud havde bestået at en e-mail, der alene henviste til tilbuddet ved den annullerede licitation. Klagenævnet fastslog på den baggrund, at tilbuddet ved den nye licitation ikke var i overensstemmelse med de nye licitationsbetingelser. Ordregiver måtte derfor ikke tage tilbuddet i betragtning. Annullation af tildelingsbeslutningen. 
    Læs mere på klfu.dk   
  • 18. januar 2011. O K Entreprise A/S mod Tønder Forsyning A/S
    Licitation efter Tilbudsloven. Sagen vedrørte erstatningsspørgsmål. Klagenævnet fastslog, at et underkriterium om referencer ikke var velegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, da det ikke vedrørte ydelsen. Klager kunne ikke få erstatning for hverken positiv opfyldelsesinteresse eller negativ kontraktinteresse, da der ikke kunne være foretaget en lovlig tildelingsbeslutning, og da tilbudsgiver burde være bekendt med dette.
    Læs mere på klfu.dk  
  • 10. januar 2011. KIDS Leg og Lær A/S mod K 17 - Indkøbsfællesskabet for kommunerne i Region Sjælland.
    EU-udbud af rammeaftale foretaget af et kommunalt indkøbsfællesskab. Klagenævnet fastslog, at det ikke var i strid med udbudsreglerne, at indkøb på rammeaftalen med en værdi under 70.000 kr. kunne ske direkte, mens indkøb med en højere værdi kunne ske via miniudbud. Annullation af aftale med tilbudsgivere, der ikke havde vedlagt krævede regnskaber eller krævede serviceattest.
    Læs mere på klfu.dk    




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes