Opdateret: Torsdag den 2. februar 2012

Vurdering og vægtning af underkriteriet "pris"

I lyset af Klagenævnets kendelse af 9. januar 2012 i RenoNorden A/S mod Skive Kommune (Skive Renovation 4-S) drøftes Klagenævnet for Udbuds underkendelse af den i sagen anvendte pointmodel i forhold til tidligere klagenævnspraksis og i forhold til ordregivers muligheder for evaluering af ”pris” som underkriterium i vurderingen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Baggrund

Det har været diskuteret, om ordregiver overhovedet kan foretage en relativ vurdering vedrørende underkriteriet ”pris” således, at priserne i de indkomne tilbud vurderes i forhold til hinanden (1).

Klagenævnet for Udbud har fundet, at pointmodeller, hvor de afgivne tilbud vurderes i forhold til hinanden, kan indebære en overtrædelse af udbudsreglerne. I kendelsen af 12. februar 2007, Dansk Høreteknik mod Københavns Kommune, fastslog Klagenævnet for Udbud således, at en relativ evaluering af kvalitative underkriterier indebærer en overtrædelse af udbudsreglerne. Der foreligger ikke en tilsvarende underkendelse af, at ordregiver foretager en relativ vurdering vedrørende underkriteriet ”pris”, og der sondres mellem vurdering af kvalitative underkriterier og det kvantitative underkriterium ”pris”.

I kendelsen af 7. november 2007, SJ mod Trafikstyrelsen, vedrørende Kystbaneudbuddet udtalte Klagenævnet for Udbud, at den anvendte relative model vedrørende underkriteriet ”pris” indebar, at tilbuddene blev vurderet i forhold til hinanden, hvilket konkret ikke gav anledning til kritik, men at modellen under mere ekstreme forudsætninger kan føre til resultater, som muligt objektivt er uhensigtsmæssige, og som i hvert fald virker uigennemsigtige for tilbudsgiverne.

Retsstillingen efter denne kendelse må være, at relativ pointtildeling vedrørende underkriteriet pris som udgangspunkt er acceptabelt, medmindre den anvendte pointmodel konkret er uegnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud (2). Klagenævnet for Udbud forholdt sig dog alene til pointmodellen som et obiter dictum i kendelsen om Kystbaneudbuddet.

Klagenævnet for Udbud har netop afsagt en kendelse vedrørende et udbud om indsamling af affald i Skive Kommune, hvor ordregivers anvendelse af en relativ pointmodel til brug for evaluering af underkriteriet ”pris” blev underkendt, og som obiter dictum udtalte Klagenævnet for Udbud, at pointmodellen muligt i andre sammenhænge vil være egnet til at udfinde det økonomisk mest fordelagtige tilbud (3).

Kendelsen er så vidt ses det første eksempel i praksis fra Klagenævnet for Udbud på, at en relativ pointmodel vedrørende underkriteriet ”pris” er blevet underkendt som følge af, at prisen ikke er blevet vægtet som angivet i udbudsbetingelserne, og den kan derfor ses som eksempel på de ”ekstreme forudsætninger”, som blev fremhævet i kendelsen om Kystbaneudbuddet fra 2007.

Det er efterfølgende blevet problematiseret, at kendelsen af 9. januar 2012 ikke giver svar på, hvilken forskel i point en bestemt forskel i pris skal medføre med den forudsatte vægtning, konkret 70 % vedrørende underkriteriet ”pris” (4). Foreløbig bemærkes hertil, at det manglende svar i kendelsen må antages at skyldes, at Klagenævnet for Udbud alene træffer afgørelse i konkrete tvister og ikke længere afgiver generelle udtalelser om sagernes udbudsretlige problemstillinger.  

Nærmere om Klagenævnets kendelse af 9. januar 2012, RenoNorden A/S mod Skive Kommune (Skive Renovation 4-S)

Skive Kommune udbød i april 2011 indsamling af dagrenovation i Skive Kommune for en 5-årig periode. Forud herfor havde kommunen annulleret et tidligere udbud af samme opgave, efter at RenoNorden havde rettet en række indsigelser imod udbudsbetingelserne og tilbudsevalueringen.

Af udbudsbetingelserne fremgik, at underkriteriet pris skulle vægte med 70 %, mens serviceniveau, driftssikkerhed og kvalitetselementer hver skulle vægte med 10 %.

Det var i udbudsbetingelserne oplyst, at tilbuddet med den laveste pris ville blive tildelt det maksimale antal point (10 point), mens de øvrige tilbud ville få point for underkriteriet ”pris” i henhold til følgende formel:

Laveste tilbudspris
10 x Aktuel tilbudspris = aktuelt point

Ved udløbet af tilbudsfristen havde seks virksomheder afgivet tilbud. De samlede årlige tilbudspriser lå på mellem 8.163.816 kr. og 10.105.947 kr., med RenoNorden A/S som lavestbydende.

Tilbuddene blev evalueret således af kommunen:

	Pris	Serviceniveau	Driftssikkerhed	Kvalitet	Vægtet i alt
HCS A/S Transport & Spedition	8,08	7	5	10	78,56
Meldgaard Miljø A/S	9,08	7	9	7	86,56
MiljøTeam A/S	9,38	8	7	10	90,66
Nykøbing Dag- og industrirenovation	9,73	8	8	10	94,11
Marius Pedersen A/S	8,63	9	9	10	88,41
RenoNorden A/S	10	8	5	10	93,00
Vægtning	7	1	1	1

 

Som det fremgår, bevirkede den årlige prisforskel på 1.942.130 kr. mellem det højeste og laveste tilbud kun en forskel på 1,92 point, uanset at pointskalaen gik fra 0-10.

Kommunen tilkendegav, at man havde til hensigt at kontrahere med Nykøbing Dag- og industrirenovation. RenoNorden indbragte herefter sagen for Klagenævnet for Udbud, med påstand om annullation af tildelingsbeslutningen.

Klagenævnet for Udbud fandt, at den anvendte pointmodel var opbygget på en sådan måde, at kun en begrænset del af pointskalaen reelt blev udnyttet, med den konsekvens at priserne i praksis vægtede langt mindre end de 70 %, der var angivet i udbudsbetingelserne, og

”[…] at pointmodellen – som muligt kan anvendes uden problemer i andre sammenhænge – i det foreliggende tilfælde, hvor pris vægter 70 %, ikke er egnet til at sikre den fastsatte vægtning af priskriteriet.”

På denne baggrund tog Klagenævnet for Udbud påstanden om annullation af tildelingsbeslutningen til følge.

Ifølge udbudsbetingelserne skulle underkriteriet ”pris” vægtes netop 70 %, og da prisen i praksis blev vægtet anderledes end de angivne 70 %, var der herved begået en overtrædelse af gennemsigtighedsprincippet i udbudsdirektivets artikel 2.

Genstanden for ordregivers vurdering

Hvis ikke, der er betydelig forskel mellem tilbuddenes point for ”pris”, får ”pris” ikke den oplyste betydning for resultatet. Hvis pointtildelingen er meget tæt, vil konkurrencen om ”pris” være mere eller mindre neutraliseret, og point for andre delkriterier vil derfor blive uforholdsmæssigt betydende for udfaldet, selvom ”pris” er angivet til at vægte 70 % i forhold til de øvrige underkriterier.

Tilbudspriserne lå som nævnt i et interval fra kr. 10.105.946,50 som det højeste og kr. 8.163.816,26 som det laveste, som var prisen i RenoNordens tilbud. Det vindende tilbud indeholdt en pris på kr. 8.387.561.

Ved pointtildelingen for underkriteriet ”pris” tildelte Skive Kommune således laveste tilbud 10 point, mens de øvrige tilbud blev tildelt karakteren 10 fratrukket et pointtal svarende til deres procentuelle afvigelse fra laveste tilbud.

Efter den af Skive Kommune anvendte pointmodel for pris medførte små forskelle i pris samme små forskelle i point for pris, hvilket er problematisk i forhold til gennemsigtighedsprincippet, fordi genstanden for vurderingen af underkriteriet ”pris” jo netop var forskellene mellem priserne i de afgivne tilbud. Disse forskelle burde derfor i højere grad have været afspejlet i pointtildelingen.

Det har været gjort gældende, at den pointmodel der anvendes ikke må bevirke, at en lille forskel i pris medfører en stor forskel i point (5).

Det må i hvert fald med RenoNorden kendelsen af 9. januar 2012 anses for afklaret, at pointmodellen skal være opbygget på en sådan måde, at den afspejler den forventelige spredning i priserne på de indkomne tilbud.

Hvis det må forventes, at priserne på de indkomne tilbud vil ligge i et forholdsvist snævert interval, vil dette indebære, at en mindre prisforskel skal give sig udslag i større pointforskelle. En sådan regel er fornuftig, fordi det netop er forskellene i de indkomne priser, der er genstand for vurderingen i medfør af en relativ pointmodel.

Under klagesagen anførte SKI, der var indtrådt til støtte for ordregiver, at kommunen med den anvendte pointmodel havde sikret sig, at prisen vægtes med præcis 70 %. Klager bestred denne påstand med henvisning til, at den anvendte formel ikke i sig selv indebar nogen vægtning af prisen, idet vægtningen først blev foretaget efter, at priserne var blevet vurderet indbyrdes.

Spørgsmålet, der blev taget stilling til af Klagenævnet for Udbud, var med andre ord, om kommunen med den anvendte pointmodel reelt havde forsømt at vægte underkriteriet ”pris” med 70 %, selvom prisen formelt var blevet vægtet med 70 %, efter tilbudspriserne indbyrdes var blevet vurderet indbyrdes.

Relativ vurdering

Klageren i kendelsen om Kystbaneudbuddet (6) havde til brug for sagen indhentet et matematisk responsum, hvori konklusionen var, at vurderingsmodeller, som sammenligner pris med laveste pris og eller kvalitet med højeste kvalitet, ikke er gennemskuelige og forudsigelige, og at modellerne ikke indfrier løftet om at give ”pris” og ”kvalitet” den fastsatte betydning, og indebærer, at der tages hensyn til uvedkommende faktorer.

Sammenligningen af pris med laveste pris medfører, at det endelige pointtal ikke afspejler, hvor godt eller dårligt et tilbud er. Pointmodellen fører således til, at det afhænger af, hvordan forholdet mellem pris og kvalitet er for de andre tilbud, om det ene eller det andet tilbud vinder. Uhensigtsmæssigheden ved den anvendte pointmodel er størst hvor prisen er vægtet højt, og hvor tilbudspriserne ligger tæt.

Det afgørende parameter for Klagenævnet for Udbuds vurdering i RenoNorden kendelsen må antages at have været, om pris og kvalitet var blevet tillagt den i udbudsbetingelserne fastsatte betydning.

Den efterfølgende rent matematiske vægtning med faktor 7 svarende til 70 % var ikke i sig selv afgørende for udfaldet af denne vurdering. Spørgsmålet er som nævnt, om prisen reelt blev vægtet med 70 % i forhold til de øvrige underkriterier.

Anvendelse af decimaler

Forudsætningsvis følger det af kendelsen af 29. juli 2011, Social-Medicinsk Tolkeservice A/S mod Region Hovedstaden, at pointskalaer for ”pris” og kvalitative underkriterier skal være ensartede og sammenlignelige, hvorved det sikres, at den samlede vurdering af de enkelte tilbud vægtes i henhold til procentangivelserne angivet i udbudsbetingelserne.

Med den anvendte model i RenoNorden sagen var der kun mulighed for at tildele hele point på de kvalitative underkriterier modsat ved pris, hvor der også blev anvendt decimaler (tiendedele og hundrededele). Dermed blev vurderingen af de kvalitative underkriterier mere ufleksibel og mindre gennemsigtig end vurderingen af underkriteriet ”pris”, hvor selv små forskelle medførte pointforskelle.

Ved en blot minimal forskel i placeringen af f.eks. RenoNordens og Nykøbing Dag- og Industrirenovations tilbud for så vidt angår et af de øvrige underkriterier, ville RenoNorden have opnået 10 point på dette underkriterium og Nykøbing Dag- og Industrirenovation 9 point.

Forskellen mellem RenoNordens og Nykøbing Dag- og Industrirenovations tilbud på underkriteriet ”pris” medførte imidlertid kun en pointforskel på 0,27 og ikke et helt point. Dette svarer til en vægtning på 51,1 % og ikke 70 % som anført i udbudsbetingelserne. I givet fald ville øvrige underkriterier højst kunne vægte med 48,9 %, hvilket heller ikke var i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, hvor der var forudsat en vægtning på 30 % (7). Herved argumenteres der ikke for, at underkriteriet ”pris” kun skal evalueres med hele point, hvilket oplagt vil kunne give anledning til skæve resultater, idet anvendelse af hele point i en relativ model indebærer, at der ikke kan differentieres tilstrækkeligt mellem tilbuddene, da der er risiko for, at forskellige tilbud vil få tildelt samme antal point. I stedet bør vurderingen af de kvalitative underkriterier gøres mere fleksibel således, at der opnås sammenlignelighed med vurderingen på underkriteriet ”pris”. Ved anvendelse af hundrededele ved evalueringen af underkriteriet ”pris” kan det således overvejes at anvende en skala fra 1-100 på de kvalitative underkriterier samt beregningsmæssigt kompensere herfor, før underkriterierne vægtes indbyrdes.

Forskydning i pris

I RenoNorden sagen gjorde SKI på vegne af Skive Kommune gældende, at cirka 1,8 % forskydning i prisen ville have haft afgørende betydning for udfaldet, idet Nykøbing Dag- og Industrirenovation med 9,56 point, svarende til en ”tænkt” prisforhøjelse af det afgivne tilbud med kr. 150.000, ville have tabt udbudsrunden til RenoNorden, idet Nykøbing Dag- og Industrirenovation i givet fald kun ville have opnået 92,92 point mod RenoNordens 93 point.

Ved denne procentangivelse foretog SKI en sammenligning mellem en ”tænkt” forhøjelse af det vindende tilbud med kr. 150.000 og den samlede pris inklusiv denne forhøjelse i tilbuddet fra Nykøbing Dag- og Industrirenovation.

Denne sammenligning er imidlertid ikke relevant. Den ”tænkte” forhøjelse skal i stedet sættes i forhold til spredningen på priserne i de indkomne tilbud, fordi netop denne spredning var genstand for vurderingen ved tildelingen af point for pris.

Tilbudspriserne spændte som nævnt over et interval på kr. 10.105.946,50 minus kr. 8.163.816,26 svarende til kr. 1.969.130,24, så den forskel i prisen, der konkret ville have haft afgørende betydning for udfaldet, er reelt på 7,6 % svarende til kr. 150.000 divideret med kr. 1.969.130,24 omregnet til procent. Dette er en relativ høj prisforskel set i forhold til spredningen i de afgivne tilbud, men en sådan markant prisforskydning var nødvendig for, at den ville have fået nogen betydning for udfaldet.

Pointforskellen før vægtning ville i givet fald kun have udgjort 10 minus 9,56 lig med 0,44 point, hvilket efter klagers opfattelse tydeligt er for lille pointforskel set i forhold til den store prisforskel på 7,6 %.

Det var nødvendigt med en prisforskel på 10 % for, at denne ville udløse en pointforskel på blot et enkelt point. Dette er en relativt stor forskel i et konkurrencepræget marked med små margener som markedet for indsamling af skrald, hvor der mere eller mindre kun konkurreres på virksomhedernes dækningsbidrag for så vidt angår underkriteriet ”pris”.

I realiteten var der således ikke mulighed for, at Skive Kommune kunne tage hele skalaen i anvendelse ved bedømmelsen af ”pris”.

Andre gangbare evalueringsmodeller

Den perfekte pointmodel findes formentlig ikke, idet jura kun meget sjældent kan sættes på formel, men i konkrete udbudssituationer vil der være pointmodeller, som indeholder færre ulemper end andre og derfor bør vælges (8).

Minimumspris

I RenoNorden sagen fandt Klagenævnet for Udbud i en forudgående kendelse om opsættende virkning af 20. juli 2011, at pointmodellen ikke kan afspejle den spredning i de tilbudte priser, som er forventelig. Hermed antydes det, at ordregiver inden udbuddet må forudsættes at have haft en forventning om markedsprisen og, at det kunne være overvejet at meddele denne forventning i udbudsbetingelserne som f.eks. en minimums- eller targetpris.

Større forskelle i point ville således kunne være opnået ved at anvende en model med retlinet interpolation mellem to punkter, hvor 10 point er det ene yderpunkt på y-aksen svarende til prisen i det laveste tilbud på x-aksen, og det andet yderpunkt på y-aksen repræsenteres af et nulpunkt fastsat af den ordregivende myndighed svarende til den pris, der vil udløse 0 point.

Pointmodellen sikrer størst mulig spredning mellem de indkomne tilbud og samtidig være udtryk for en anerkendelse af princippet om en rent relativ vurdering af underkriteriet ”pris”.

En sådan pointmodel rummer dog mulighed for negative point for pris. Det vil være tilfældet for tilbud, som er højere end nulpunktet. I kendelsen af 29. juli 2011, Social-Medicinsk Tolkeservice A/S mod Region Hovedstaden, udtalte Klagenævnet for Udbud følgende:
”Det fremgår af […], at der ved evaluering af begge underkriterier højst kunne gives 10 point. Ved evalueringen af under-kriteriet »Kvalitet og leveringssikkerhed« var det lavest mulige antal point 0. I relation til evaluering af underkriteriet »pris« var der imidlertid også mulighed for at tildele negative point.
 
De to pointskalaer var således ikke identiske, og dermed fremgår det af udbudsbetingelserne, at der var der en risiko for, at underkriteriet »Pris« i den samlede vurdering af de enkelte tilbud forholdsmæssigt ville komme til at vægte mere end de 50 %, der var angivet i udbudsbetingelsernes […].”

En pointmodel med negative point kun for pris er således ikke tilladt. Det gælder også for en pointmodel, som tildeler samme pointtal til tilbud med en pris, som overstiger et bestemt beløb, uanset forskelle mellem priserne i disse tilbud, idet disse forskelle i givet fald ikke bliver afspejlet i pointtildelingen, hvilket netop er hensigten med at foretage en relativ vurdering. Priser, som er højere end nulpunktet, kan således hverken tildeles negative point eller samme point.

Den ordregivende myndighed bør være i stand til at angive nulpunktet i udbudsbetingelserne på baggrund af sine forventninger til kontraktens værdi. Allerede inden iværksættelse af udbudsproceduren gør ordregiver sig alligevel visse præliminære overvejelser om kontraktens værdi i relation til den relevante tærskelværdi, og ordregiver vil også ofte være repræsenteret af bygherrerådgiver med stor indsigt i markedspriser på det pågældende område.

Navnlig ved udbud på konkurrenceprægede markeder, hvor opgaven måske også tidligere har været konkurrenceudsat, og hvor der som følge heraf må forventes lav spredning i de indkomne tilbud, bør det være muligt for den ordregivende myndighed ud fra et rimeligt skøn at fastsætte nulpunktet i udbudsbetingelserne.

Hvis nulpunktet er fastsat korrekt, vil den ordregivende myndighed kunne bruge nulpunktet som springbræt til at vurdere tilbud, som er lavere end nulpunktet som unormalt lave, hvilket kan føre til afvisning i henhold til udbudsdirektivets artikel 55. Hvis minimumsprisen er for høj i forhold til flere af de indkomne tilbud, bør ordregiver overveje, om udbuddet skal annulleres.

Gearet pointmodel

Større spredning kan også opnås ved anvendelse af en pointmodel, hvor pointforskellen mellem den laveste pris og den aktuelle pris geares med en faktor, der vælges ud fra den forventede spredning i priserne.

Eksempelvis vil en laveste pris på kr. 4 mio. og næstlaveste pris på kr. 5 mio. være ensbetydende med procentvis forskel på kr. 1 mio. eller 25 %. Efter en rent relativ model, ville dette medføre 10 point på en skala fra 1-10 til laveste pris og 8 point til næstlaveste pris ud fra formlen 4 x 10 / 5, mens der efter en model hvor pointforskellen geares med faktor 3 kun vil blive tildelt 4 point, idet regnestykket her vil være følgende:

10-((10-(10×Laveste pris)/(Aktuel pris))×Gearingsfaktor)

Efter en sådan model er pointforskelle ikke længere direkte proportionale med prisforskelle. Fordelen herved er, at pointene tildeles i forhold til en tilnærmet normalfordeling, og at meget små prisforskelle ikke kan udløse store pointforskelle.

Hvis der kun er meget små forskelle i prisen i indkomne tilbud, kan det være en god løsning at anvende en gearing således, at prisen i praksis ikke bliver udslagsgivende, medmindre der er en vis, markant forskel i forhold til de øvrige tilbud.

I RenoNorden sagen ville anvendelse af en gearing med en faktor 5 have medført størst mulig spredning i pointtildelingen, idet laveste pris i så fald ville få 10 point, mens højeste pris alene ville få 0,39 point.

Absolut vurdering

Klagenævnet for Udbud har flere gange fastslået, at en vurdering af tilbuddene uden brug af pointmodel er tilladt, jf. herved Klagenævnet for Udbuds kendelser af 26. maj 2011 Convergens A/S mod Viborg Kommune samt af 17. august 2011, Konsortiet PrinfoDenmark mod Økonomistyrelsen.

Den ordregivende myndighed skal kunne godtgøre, at underkriterierne er vægtet som angivet i udbudsbetingelserne, jf. hertil kendelse af 16. juli 2010 Kongsvang Rengøringsservice A/S mod Retten i Århus.

Sproglige, absolutte vurderingsmodeller må antages at være egnet til at sikre en individuel vurdering af underkriteriet ”pris” modsat ved en relativ vurdering. Den omstændighed, at pointtildelingen helt eller delvis er baseret på skøn, indebærer ikke i sig selv, at vægtning ikke kan finde sted i overensstemmelse med udbudsbetingelserne. Dette afhænger helt og holdent af, om skønnet udøves på grundlag af de i udbudsbetingelserne opstillede under-underkriterier til underkriteriet ”pris.”

I et netop gennemført OPP udbud har ordregiver anvendt en model til prisevaluering, hvor man har tildelt karaktererne ”meget over middel”, ”middel” og ”over middel” til de afgivne tilbud. Metoden er således egnet til vurdering af priser på ”stand alone” projekter, og på markeder, der ikke så ofte er konkurrenceudsat, så hverken ordregiver, bestiller eller dennes bygherrerådgiver på forhånd har en sikker formodning om markedsprisen.

Efterfølgende opstilling af pointmodel

Der er ikke pligt til at offentliggøre evalueringsmodel i udbudsbetingelserne. Fordelen ved ikke at offentliggøre en bestemt model på forhånd er, at der i givet fald er mulighed for at ændre den, hvis den påtænkte model viser sig uhensigtsmæssig i forhold til de afgivne tilbud.

Klagenævnet for Udbud har blåstemplet, at efterfølgende opstilling af pointmodeller er i overensstemmelse med udbudsretten, jf. kendelse af 11. oktober 2011, HHM A/S mod Københavns Kommune, hvor den ordregivende myndighed efter modtagelsen af tilbuddene havde fastlagt en pointmodel, hvorved Klagenævnet for Udbud udtalte, at ordregiver ikke var forpligtet til forud for tilbudsgivningen at fastlægge og offentliggøre en pointmodel.

Udbudsretligt hviler vurderingen af gennemsigtighed på, om der forefindes uklarheder eller diskrepanser i udbudsmaterialet, idet materialet skal være entydigt for, at det kan anses for at opfylde kravene til gennemsigtighed i udbudsdirektivets artikel 2, der svarer til forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 10.

Lidt polemisk kan det anføres, at gennemsigtigheden blot øges, når det entydigt angives i udbudsbetingelserne, at ”pris” vægtes med et bestemt antal procent uden en efterfølgende tilføjelse af en vanskelig tilgængelig formel, der i praksis bevirker, at ”pris” vægtes anderledes end det angivne antal procent. I praksis er det dog utvivlsomt at foretrække som tilbudsgiver, at det vides, hvordan tilbudsprisen vil blive vurderet og, om den sættes i forhold til priserne i de øvrige tilbud.

Konklusion

Det økonomisk mest fordelagtige tilbud er det, som har det bedste forhold mellem pris og kvalitet, og målet for ordregivers evaluering bør derfor være at søge at konstatere, hvilket tilbud, som har den bedste pris/kvalitet ratio.

Den ordregivende myndighed er herved forpligtet til at sikre ensartethed og konsistens i pointtildelingen for hvert af de opstillede underkriterier. Der skal derfor dels gennemføres en konsekvent evaluering af ”pris” og kvalitative kriterier i forhold til den i udbudsbetingelserne angivne vægtning, og dels gennemføres en prisevaluering, der er sammenlignelig med vurderingen af de øvrige, kvalitative underkriterier.

Som det fremgår af præmisserne i RenoNorden kendelsen, foretog Klagenævnet for Udbud en konkret bedømmelse af pointmodellens egnethed til vurdering af de tilbud, der var indkommet i den pågældende sag. Derimod udgør kendelsen ikke en generel kritik af den anvendte pointmodel.

Det kan på baggrund af RenoNorden kendelsen konkluderes, at den pointmodel, der anvendes, skal være egnet til at sikre den vægning, der er angivet i udbudsbetingelserne. Det er ikke tilstrækkeligt hertil, at beregningsmetoden for tildeling af point, er nøjagtigt beskrevet i udbudsbetingelserne. Hvis der opstår modstrid mellem den i udbudsbetingelserne anførte vægtning, og den konkrete vægtning af pris under anvendelse af den beskrevne pointmodel, vil dette være i strid med gennemsigtighedsprincippet.

 Noter:

1. Jf. herom partner, advokat René Offersen og advokat Mikala Schøning Berg i artiklen ”Pointmodeller – en absolut eller relativ vurdering”, artikel offentliggjort den 27. oktober 2009 på www.udbudsportalen.dk.

2. Konklusionen er den samme i advokat René Offersen og advokat Mikala Schøning Bergs artikel ”Pointmodeller – en absolut eller relativ vurdering”.

3. Jf. Klagenævnets kendelsen af 9. januar 2012 i RenoNorden A/S mod Skive Kommune (Skive Renovation 4-S).

4. Jf. advokat Niels Tiedemann i artiklen ”Praktiske løsninger efter RenoNorden kendelsen” offentliggjort den 26. januar 2012 på www.udbudsportalen.dk. Den forudgående kendelse om ”fumus boni juris” er omtalt af advokat Niels Tiedemann i artiklen ”Evaluering af pris i udbud” offentliggjort den 7. september 2011 på www.udbudsportalen.dk. RenoNorden sagen blev ført for klager af LETT Advokatfirma.

5. Jf. Niels Tiedemann i artiklen ”Evaluering af pris i udbud” offentliggjort den 7. september 2011 på www.udbudsportalen.dk. Der er i artiklen henvist til kendelse af 4. marts 2010, Dansk Flygtningehjælp mod Hvidovre Kommune til støtte for denne ”grundsætning”. Kendelsen ses imidlertid ikke at omhandle relativ prisevaluering eller at støtte udsagnet.

6. Jf. kendelse af 7. november 2007, SJ mod Trafikstyrelsen.

7. Der tages udgangspunkt i, at 1 point vægter 70 %, fordi dette netop er vægtningen på øvrige (kvalitative) underkriterier. Tildeling af 0,27 point mindre til ”samme forskel” svarer dermed til en vægtning på 1-0,27x70 = 51,1 %.

8. Jf. generelt herom Niels Tiedemann i artiklen ”Evaluering af pris i udbud” offentliggjort den 7. september 2011 på www.udbudsportalen.dk for en udmærket gennemgang af en række af de forskellige, gængse evalueringsmodeller.