Opdateret: Mandag den 10. maj 2010

Udbud af energibesparelser

En af forhindringerne ved at gennemføre en energirenovering af kommunale bygninger er likviditet, fordi en omfattende investering nu og her først vil blive finansieret gennem lavere energiudgifter over en årrække. I de senere år er der imidlertid fremkommet løsningsmodeller, der giver kommunerne yderst fordelagtige muligheder for at få finansieret energibesparelser på en måde, der ikke indebærer nogen eller kun en meget begrænset økonomisk risiko for kommunen.

 

Der tales i dag meget om EPC (Energy Performance Contracting), og ESCO-modeller (Energy Service COmpany), som findes i utallige udformninger, men hvor det overordnet er idéen, at en privat tilbyder at foretage en energibesparende renovering. Betalingen for udførelse af renoveringen vil blive finansieret gennem garanterede energibesparelser. Det betyder, at hvis der mod forventning ikke realiseres en energibesparelse, vil kommunen ikke have nogen udgifter ved projektet, men hvis der omvendt realiseres en energibesparelse, vil den private få betaling for opgaveudførelsen. Der kan opnås yderligere gevinst, hvis energibesparelsen bliver højere end garanteret.

 

Disse modeller er til begge parters fordel.

 

Den private opnår, at et projekt bliver sat i gang grundet en attraktiv finansieringsform, og desuden har den private et åbenlyst incitament til at forsøge at få energibesparelserne til at blive endnu større end forudsat, da dette vil have en positiv virkning på den privates samlede vederlag.

 

Set fra kommunens side er det en fordel, at et projekt kan blive finansieret gennem garanterede energibesparelser, og at der er en fælles interesse med den private aktør i, at energibesparelserne bliver størst mulige både til gavn for miljøet og kommunekassen.

 

Udbudsreglerne regulerer den procedure der skal følges ved indgåelse af aftaler om sådanne projekter, hvis værdien af kontrakten overstiger tærskelværdien for EU-udbud eller annoncering efter tilbudsloven. Derfor vil første skridt processen ofte være at gennemføre et udbud for at finde den private aktør, der skal indgås en energibesparende aftale med.

 

I den sammenhæng er der en række forhold, der skal overvejes i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udbuddet, herunder:

 

1)     Aftalens omfang

a.     er der kun tale om rådgivning om mulige energibesparelser, som så efterfølgende skal udføres af kommunen selv eller af andre, eller

b.    omfatter aftalen efterfølgende drift af bygninger og/eller udførelse af de anbefalede energieffektiviseringer, så den private også står for implementering af den ydede rådgivning.

 

2)     Hvilke kontraktuelle vilkår skal gælde for aftalen med den private aktør, hvis fx forudsætningerne for bygningens anvendelse ændrer sig markant i kontraktperioden, herunder

a.     hvis den private i løbet af perioden bliver taget under konkursbehandling,

b.    der konstateres mangler ved renoveringsarbejdet,

c.     hvis renoveringsarbejdet bliver forsinket i forhold til det aftalte

 

3)     Hvilken finansieringsmodel skal anvendes, herunder

a.     skal det være en model, som indebærer nul risiko for kommunen, eller

b.    skal der være tale om en model, hvor kommunen foretager en investering, men efterfølgende får garanteret årlige besparelser, eller

c.     en helt tredje eller fjerde model

 

4)     Hvordan skal det måles, om der opnås en energibesparelse, herunder

a.     hvordan opgøres forbrug i dag og i fremtiden,

b.    hvordan tages der hensyn til udviklingen i energipriser,

c.     hvordan reguleres for efterfølgende ændringer i bygningen, som påvirker energiforbruget i op- eller nedadgående retning

 

5)     Skal en større energibesparelse end forudsat fordeles mellem den private og kommunen, og i givet fald hvordan

 

6)     Hvordan skal der forholdes med følgevirkninger af energibesparelsen, herunder fx betydningen for indeklima og anden anvendelse af bygningen

 

7)     Hvilket konkurrenceparameter ønskes anvendt, herunder

a.     en evt. fordeling af en gevinst,

b.    grænsen for garanterede energibesparelser,

c.     pris for udførelse sammenholdt med den anvendte finansieringsmodel,

d.    inddragelse af kvaliteten af de tilbudte renoveringsarbejder ud fra mere traditionelle bygge- og anlægsunderkriterier så som æstetik, funktionsmæssighed, brugervenlighed og materialevalg.

e.     Inddragelse af mere standardiserede kontraktuelle vilkår, såsom garanteret leveringsfrist og ansvarsperiode for efterfølgende konstaterede mangler.

 

Alle disse spørgsmål skal der være taget stilling til på forhånd i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet. Det kan være ganske vanskeligt at udforme detaljerede dokumenter, da der især i sådanne projekter kan være behov for drøftelser med markedet og efterfølgende konkrete tilretninger.

 

Udbudsreglerne sætter imidlertid meget snævre grænser for forhandling, og det giver kommunerne en udfordring i forbindelse med formulering af udbudsdokumenterne, da kommunen skal forsøge at forudse alle de forhold, der skal være reguleret.

 

Der skal være taget stilling til alle relevante risici uden samtidig at formulere betingelserne så skrappe, at det skræmmer tilbudsgivere fra at afgive tilbud på projektet. Det kræver derfor en grundig overvejelse at forberede disse udbud sammenlignet med udbud af mere kendte og afprøvede opgaver.

 

Udfordringerne i relation til overholdelse af udbudsreglerne bør imidlertid ikke afholde kommuner fra at gå i gang med energibesparende projekter, da perspektiverne både for miljøet og økonomien synes at være meget positive. Der kan med godt forarbejde opnås en meget fordelagtig løsning for kommunens energibesparende renoveringsprogram.