Opdateret: Tirsdag den 2. august 2011
Ejerforhold i OPP-kontrakter – udtalelse fra Skatterådet
Af advokat Andreas Christensen, Horten advokatfirma. Den 2. august 2011.
OPP-entreprenør er i skatte- og momsmæssig henseende ejer – selvom der med den offentlige myndighed er indgået aftale om tilbagekøbsret.
Skatterådet har i et bindende svar af 22. marts 2011 udtalt, at et OPP-selskab anses som ejer i skatte- og momsmæssig henseende af et nyt parkeringsanlæg, selvom OPP-kontrakten indeholder en klausul om ret og pligt for den offentlige myndighed til at købe parkeringsanlægget efter OPP-kontraktens udløb om 30 år.
Derved kan selskabet foretage skattemæssige afskrivninger på aktiverne samt opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom.
Sagen kort
Den 24. juni 2010 blev der, i Den Europæiske Unions Tidende, offentliggjort en offentlig-privat partnerskabsaftale om opførelse og drift af et parkeringshus. OPP-projektet blev udbudt som begrænset udbud.
OPP-projektet forudsatte, at OPP-leverandøren i en samlet kontraktperiode på 30 år og mod betaling af et fastsat vederlag påtog sig et totaløkonomisk ansvar parkeringshuset herunder finansiering, design, projektering og opførelse. Endvidere skulle OPP-leverandøren efter opførelse sørge for renholdelse, snerydning, og vedligeholdelse.
Der skulle være brugerbetaling på parkeringshuset, og OPP-leverandøren fik retten til at drifte parkeringshuset.
Konsekvenser af udtalelsen
Med udtalelsen fra SKAT kan den private part - trods den offentlige myndigheds tilbagekøbsret/pligt - foretage skattemæssige afskrivninger og opnå fradrag for moms af omkostningerne i forbindelse med opførelsen.
Udbudsreglerne
Ud fra de oplysninger, der fremgår af Skatterådets bindende udtalelse kunne aftalen formentlig i stedet for have været udbudt som en bygge- og anlægskoncessionskontrakt.
Det karakteristiske ved en bygge- og anlægskoncessionskontrakt er, at leverandøren – udover at bære den almindelige risiko for sine egne omkostninger for opførelsen og driften af anlægget– også har risikoen for, at der kommer tilstrækkeligt mange indtægter. Endvidere vil det formentlig være en betingelse, at leverandøren selv aktivt må markedsføre sine ydelser for at få betalende kunder.
Fordelen ved at et projekt kan udbydes som en bygge- og anlægskoncessionskontrakt frem for et begrænset udbud er, at en bygge- og anlægskoncessionskontrakt ikke er underkastet de detaljerede procedureregler, som gælder for andre offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Endvidere er der ikke nødvendigvis den samme pligt til løbende at konkurrenceudsætte driften af parkeringshuset, som der vil være ved en OPP/OPS-kontrakt.
Da dette således umiddelbart ville have været en mere fordelagtig model for myndigheden, må vi lægge til grund, at andre forhold har gjort, at det var mere hensigtsmæssigt at udbyde projektet som begrænset udbud med kontraktformen OPP i stedet for som en koncession.