Når man udbyder tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver, kan man overveje, om det er relevant at stille krav om, at de medarbejdere, der udfører opgaven, får en løn og har vilkår, der svarer til den gældende overenskomst på området.
Statslige myndigheder og institutioner er forpligtede til at sikre de medarbejdere, der udfører udbudte opgaver under overenskomstlignende vilkår. Man må dog ikke stille krav om, at leverandøren skal have overenskomst.
Krav om overenskomst er i strid med ligebehandlingsprincippet
Krav om overenskomst er i strid med ligebehandlingsprincippet i EU-udbudsreglerne. Det samme gælder for udbud af kontrakter med en værdi på mindre end tærskelværdien for EU-udbud, da ligebehandlingsprincippet også gælder for disse aftaler. Det følger af fællesskabsrettens principper og begrundes med, at det kan hindre den fri udveksling af tjenesteydelser.
Pligt til at sikre arbejderes vilkår
Pligten til at sikre arbejderes vilkår følger af ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, som Danmark har ratificeret. Det er ved cirkulæreskrivelse nr. 114 af 18/5 1966 pålagt staten at sikre arbejdstageres vilkår i henhold til konventionen. Det samme gør sig ikke gældende for kommunale og regionale myndigheder, men der er i cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27/6 1990 henvist til, at man benytter sig af tilsvarende tiltag i forbindelse med kontrakter på bygge- og anlægsopgaver.
Indholdet i ILO-konventionen
ILO-konvention nr. 94 fastlægger blandt andet, at arbejdere, der udfører offentlige bygge- og anlægsopgaver, skal sikres løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der bl.a. i henhold til kollektiv overenskomst gælder for arbejde af samme art, der hvor arbejdet udføres.