Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Håndhævelsesloven

Håndhævelsesloven

Håndhævelsesloven indeholder en række bestemmelser om Klagenævnet for Udbuds kompetencer og konsekvenser af ikke at overholde udbudsreglerne.

Loven implementerer direktiv 2007/66 om effektiv håndhævelse af udbudsreglerne (kontroldirektivet). Loven trådte i kraft d. 1. juli 2010, og er efterfølgende blevet ændret flere gange. Senest pr. 1. juni 2013. Håndhævelsesloven samt ændringerne pr. 1. juni 2013 kan findes i menuen til højre.

De seneste ændringer bygger hovedsagelig på anbefalinger fra en arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat. Arbejdsgruppen har haft til opgave at analysere mulighederne for en forenkling og tilpasning af klagesystemet på udbudsområdet. Rapporten kan findes i menuen til højre.

Nedenfor fremgår nogle af de væsentligste forhold i Håndhævelsesloven, som man bør være opmærksom på.

Uden virkning for ulovligt indgået kontrakter
Håndhævelsesloven giver Klagenævnet kompetence til at erklære en ulovligt indgået kontrakt for ”uden virkning”. Konsekvenserne heraf er, at Klagenævnet udsteder påbud om, at ordregiver skal ophæve kontrakten. I loven skelnes der mellem situationer, hvor Klagenævnet kan erklære en kontrakt for uden virkning og situationer, hvor Klagenævnet skal erklære en kontrakt for uden virkning.

Situationer hvor en kontrakt kan erklæres for uden virkning:

  • Kontrakten er indgået i standstill-perioden.
  • Kontrakten er indgået i en periode, hvor en klage har opsættende virkning.

Situationer hvor en kontrakt skal erklæres for uden virkning:

  • Kontrakten er indgået uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Dvs. en direkte tildeling af kontrakt uden afholdelse af udbud.
  • Kontrakten er indgået i standstill-perioden eller i en periode, hvor en klage har opsættende virkning, og ordregiver har overtrådt udbudsreglerne på en måde, der har haft betydning for klagers adgang til at få tildelt kontrakten.
  • Rammeaftale med genåbning af konkurrencen (mini-udbud) eller dynamisk indkøbssystem hvor: 
    - Kontrakten er indgået i strid med udbudsreglerne, og
    - Kontraktværdien overstiger tærskelværdierne for EU-udbud.

Pr. 1. juni vil kontrakten alene kunne blive ophævet for fremtidige leverancer. Tidligere kunne også leverancer, der allerede var foretaget, kræves tilbageleveret. Klagenævnet fastsætter en dato, som markerer hvornår, kontrakten er ophævet, eller hvilke dele af kontrakten der anses som ophævet.

Særligt for indkøbscentralers rammeaftaler
Med ændring af håndhævelsesloven pr. 1. juni 2013 kan kontrakter, der er indgået på baggrund af en indkøbscentrals rammeaftale, ikke erklæres for uden virkning, hvis Klagenævnet ikke inden tildelingen af kontrakten, har annulleret indkøbscentralens tildelingsbeslutning for rammeaftalen. Kontrakter, der er indgået på basis af en rammeaftale, kan derved ikke erklæres for uden virkning med henvisning til, at indkøbscentralen har begået fejl. Ændringerne finder anvendelse på kontrakter, der er indgået forud for lovens ikrafttrædelse. Dermed vil også kontrakter, som er tildelt på basis af en indkøbscentrals rammeaftale inden loven træder i kraft, være omfattet.

Undtagelser til uden virkning
Loven indeholder tre situationer, hvor kontrakten kan opretholdes:

  1. Hvis det på baggrund af en undersøgelse kan konstateres, at det af hensyn til almenhedens interesser er nødvendigt at opretholde kontrakten. Denne undtagelse har et snævert anvendelsesområde, og kan alene bruges i situationer, hvor ophævelse fx vil bringe menneskers eller dyrs liv i fare eller umuliggøre ordregivers forsyningspligt. Almenhedens interesser omfatter ikke økonomiske forhold, fx som følge af indledning af en ny udbudsprocedure eller omkostninger ved udskiftning af den leverandør, der udfører kontrakten.
  2. En direkte tildeling i strid med udbudsreglerne fører ikke til uden virkning, hvis ordregiver:
    - Forud for kontraktindgåelsen offentliggør en bekendtgørelse i EU-tidende om det påtænkte indkøb.
    - Afholder en standstill-periode på 10 dage. Perioden regnes fra dagen efter offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, og
    - Finder, at direkte tildeling af kontrakten er tilladt iht. de fællesskabsretlige udbudsregler.
  3. Rammeaftaler/dynamiske indkøbssystemer kan opretholdes hvis:
    - Underretning om tildeling mv. af kontrakten er ledsaget af en kort redegørelse for relevante grunde for beslutningen.
    - Ordregiver afholder en frivillig standstill-periode, og
    - Ordregiver finder, at kontrakten er indgået iht. de fællesskabsretlige udbudsregler.

Undtagelse nr. 2 kan særligt bruges, hvis ordregiver er i tvivl om, hvorvidt en kontrakt er omfattet af udbudsdirektiverne. Det kan fx være i forbindelse med in-house kontrakter, bilag II B-ydelser og udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse. Standardformular til bekendtgørelsen kan findes på SIMPA's hjemmeside.

Alternative sanktioner
Erklæres en kontrakt ikke – eller kun delvis – for uden virkning, har Klagenævnet mulighed for at idømme en økonomisk sanktion, fx bøder. Bøderne pålægges på objektivt grundlag, dvs. uanset om ordregiver forsætligt eller uagtsomt har overtrådt udbudsreglerne.

Den vejledende beregningsmetode for sanktionerne er:

  • 5 pct. af kontraktsummen for de mest alvorlige overtrædelser af udbudsreglerne, fx situationer hvor der er sket ulovlig direkte tildeling.
  • 4 pct. for de lidt mindre alvorlige overtrædelser.
  • 3 pct. for de overtrædelser, hvor der alene er mulighed for, men ikke pligt til, at erklære kontrakten for uden virkning.

Ifølge bemærkningerne til loven kan procentsatserne fraviges i op- eller nedadgående retning alt efter, om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder. Sanktionen skal som hovedregel være minimum 25.000 kr. og maksimalt 10 mio. kr.  

Den ordregiver, der helt eller delvist opretholder kontrakten, skal betale en bøde, der modsvarer den del af kontrakten, der opretholdes. Størrelsen af den økonomiske sanktion afhænger derfor af, hvilken overtrædelse der er begået, og hvor stor en del af kontrakten, der bliver opretholdt.

Du kan læse mere om beregningsmetoderne i bemærkningerne til loven. Find link i menuen til højre.  

Klagefrister
Loven indeholder præklusive klagefrister. Fristerne skal sikre, at sagen er aktuel, når klagen behandles. Pr. 1. juni 2013 indføres desuden frister for indbringelse af klager over tilbudsloven. Indbringes en klage ikke inden fristernes udløb, vil klagen blive afvist.

Klagefristerne er pr. 1. juni 2013 blevet ændret således (§ 7, stk. 2):

  • Klage over ikke at være blevet prækvalificeret ændres fra 30 til 20 kalenderdage
  • Andre klager vedrørende offentlige kontrakter ændres fra 6 måneder til 45 kalenderdage
  • Andre klager vedrørende rammekontrakter ændres fra 12 måneder til 6 måneder

Klage over tilbudsloven (§ 7, stk. 4):

  • Klager vedrørende offentlige kontrakter: 45 dage efter underretning om tildelingsbeslutning, hvis underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen
  • Klager vedrørende rammekontrakter: 6 måneder

Opsættende virkning og standstill-periode
Loven indeholder andre bestemmelser, der skal sikre en let og effektiv klageadgang. En klage får bl.a. automatisk opsættende virkning, når den er indgivet i standstill-perioden (perioden mellem valget af tilbudsgiver og underskrivelse af kontrakt).

Klagenævnet har 30 dage til at vurdere, om klagen skal have opsættende virkning frem til den endelige afgørelse. Bestemmelsen sikrer, at Klagenævnet har den fornødne tid til at afgøre, om en udbudsproces skal sættes i stå.

Loven regulerer også standstill-periodens længde. Perioden skal være 15 dage, når underretningen til tilbudsgiver foregår pr. brev. Sker underretningen pr. mail eller fax, er fristen 10 dage. Beregningen af standstill-perioden regnes fra dagen efter den dag, hvor underretningen er sendt til tilbudsgiverne. Kontrakten kan altså underskrives på 11. eller 16. dagen.

Klagenævnet erklære kontrakter for virkningsløse, hvis de er indgået i stand-still perioden. Det er derfor vigtigt, at overholde stand-still perioden, og indregne tiden hertil i udbudsprocessen.

Stand still-perioden gælder også efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet, men ikke efter Tilbudsloven. Klagenævnet er obligatorisk 1. instans for klager indgivet i standstill-perioden.      

Lovens § 3, stk. 2 indeholder undtagelser til standstill-perioden.

Underretning til ansøgere/tilbudsgivere
Ordregiver skal underrette alle berørte ansøgere og tilbudsgivere om prækvalifikation, tildelingsbeslutning og en eventuel annullation af udbuddet. Underretningen skal indeholde en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen, og det skal angives på hvilken dato, standstill-perioden udløber, jf. § 2. Det er ikke tilstrækkeligt fx at skrive, at standstill-perioden er 10 dage.

Begrundelsen skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af Udbudsdirektivets artikel 41, stk. 2. Dvs. at forbigåede ansøgere og tilbudsgivere bl.a. skal have en begrundelse for, hvorfor deres tilbud er forkastet. Tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, skal have en begrundelse for det vindende tilbuds karakteristika og relative fordele i forhold til sit bud, samt navnet på den vindende tilbudsgiver.

Klagenævnet for Udbud har i en række kendelser udtalt sig om indholdet i underretningen. Bl.a. har Klagenævnet i en sag fastslået, at hvis tildelingskriteriet er ”laveste pris”, vil de relevante grunde for tildelingsbeslutningen omfatte det vindende tilbuds pris.[1] Hvorvidt prisen også skal oplyses, hvis der er tale om ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” tog Klagenævnet ikke stilling til, men hvis prisen vægter betydeligt, vil det tale herfor. Ved udbud af rammeaftaler om flere ydelser synes det generelt at være nok, at oplyse de samlede beregnede tilbudspriser. Delpriser behøver næppe oplyses.[2]

Herudover kan det på baggrund af Klagenævnets kendelser udledes, at en underretning tilsyneladende vil være tilstrækkelig, hvis den indeholder 1) navnet på den valgte tilbudsgiver, 2) en oversigt over de tilbudte priser, 3) hvis relevant pointskalaen og en oversigt over eventulle point tildelt de enkelte tilbud i forhold til underkriterierne.[3]

At underretningen bør indeholde en nærmere begrundelse følger også af, at Klagenævnet har udtalt, at de klagefristerne kun sættes i gang, hvis tilbudsgiverne har fået en begrundelse, der sætter dem i stand til at vurdere, om de vil klage over beslutningen. Af resume af kendelse af 25. august 2010 fremgår, at :"...de relevante grunde, som ordregiveren skal anføre i den korte redegørelse, skal sætte ansøgeren i stand til at vurdere, hvorvidt der skal indgives klage til klagenævnet."

Mere information
Du kan læse mere om underretningspligten samt hvem, der skal underrettes om tildelingsbeslutningen i menuen til venstre under sektionen "juridiske artikler".

I menuen til højre kan du finde link til Håndhævelsesloven og lovændringer som vedtaget, der trådte i kraft d. 1. juni 2013.  


[1] Kendelse af 6. maj 2011. FællesBo mod Herning Kommune

[2] Kendelse af 1. februar 2013, Abena A/S mod Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

[3] Kendelse af 22. februar 2013, Marius Pedersen A/S mod Hvidovre Kommune





Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes