Opdateret: Mandag den 28. december 2009
PLESNER
Plesner rådgiver såvel offentlige myndigheder som private virksomheder om de juridiske spørgsmål og faldgruber, der kan opstå i forbindelse med et offentligt udbud.
Plesners udbudsteam består dels af en gruppe dedikeret til specialiseret udbudsretlig rådgivning, dels af en bred, tværfaglig gruppe af specialister inden for de relevante tilstødende fagområder som eksempelvis entrepriseret, fast ejendom, IT-ret og Life Science, samt generel EU-ret og offentlig ret. Teamet ledes af advokat og partner Gitte Holtsø, der igennem mange år har specialiseret sig indenfor udbudsretten.
Fra start til slut - og bagefter
Vi indretter vores rådgivning specifikt efter den enkelte klients behov før, under og/eller efter udbudsprocessen, således at klienten i hvert tilfælde opnår den optimale løsning.
Vores rådgivning sker på baggrund af ekstensiv erfaring med alle facetter af de enkelte udbudsprocedurer - lige fra de gængse udbudsformer over projektkonkurrencer til offentlig-privat partnerskab og samarbejde (OPP og OPS) - og vi forsøger at ruste vores klienters bedst muligt til afholdelse af og deltagelse i udbud.
Skulle det dog alligevel 'gå galt', har vi stor erfaring med at føre klage- og erstatningssager for Klagenævnet for Udbud og domstolene både for ordregivere og for leverandører.
Om Plesner
Med 200 jurister og en samlet medarbejderstab på 350 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer. Vi yder juridisk bistand af højeste faglige kvalitet inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder.
Siden vores grundlæggelse for 90 år siden har vi løbende samlet en lang række af landets stærkeste fagkræfter inden for en bred vifte af erhvervsjuridiske specialer. Vi fremstår i dag som et alsidigt og moderne full-service advokatfirma med et solidt historisk fundament og en størrelse og faglighed, der rækker ind i fremtiden.
Vores mål som rådgivere er at yde en proaktiv og løsningsorienteret indsats af højeste faglige og etiske kvalitet. Succeskriteriet for vores rådgivning er, at den er værdiskabende og baserer sig på indlevelse og forståelse for vores klienters forhold såvel som en dyb indsigt i markedsudviklingen.