Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > Samarbejdspartnere > ACCURA

Opdateret: Onsdag den 19. maj 2010

ACCURA

ACCURAs afdeling for Konkurrence- og udbudsret rådgiver ordregivende myndigheder og private tilbudsgivere i spørgsmål vedrørende EU-udbud, udbud efter Tilbudsloven, OPP-projekter, offentlig-private selskaber, privatiseringer og andre spørgsmål, der vedrører offentlig-private samarbejdsrelationer.

Vi har omfattende erfaring og ekspertise med såvel de særlige regler og hensyn, som gør sig gældende for offentlige myndigheder, som med de markedsstandarder og kommercielt-juridiske overvejelser, som private virksomheder er præget af. Vores centrale fokus er på at udnytte denne erfaring og ekspertise til at yde praktisk brugbar juridisk rådgivning.

Ordregivende myndigheder
ACCURA rådgiver bl.a. regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder og institutioner om, hvornår der er pligt til at foretage udbud eller anden konkurrenceudsættelse, samt om hvordan en konkurrenceudsættelse sker mest hensigtsmæssigt, således at udbudsreglerne overholdes, samtidig med at der skabes optimal konkurrence og opnås det bedst mulige resultat.

Vi rådgiver også ordregivende myndigheder i forbindelse med konkrete klager over gennemførte udbud samt om de mangeartede problemer, som løbende opstår i forbindelse med konkrete udbud.

Private tilbudsgivere
ACCURA rådgiver ligeledes private tilbudsgivere om overholdelsen af de regler, der gælder for udbud og anden konkurrenceudsættelse, samt om rammerne for samarbejdsrelationer med offentlige myndigheder. I den forbindelse bistår vi bl.a. tilbudsgivere med at sikre, at deres afgivne tilbud er i overensstemmelse med de udbudsretlige krav, ligesom vi bistår tilbudsgivere i forbindelse med klager over udbud, der ikke er gennemført i overensstemmelse med reglerne.

Foredrag, kurser m.v.
Medarbejderne i Accuras afdeling for Konkurrence- og udbudsret underviser også ordregivende myndigheder og private tilbudsgivere i udbudsreglerne på kurser og konferencer samt på seminarer, som er tilpasset den enkelte ordregivers eller tilbudsgivers behov.

Om ACCURA
ACCURA er blandt Danmarks førende advokatvirksomheder. Vores 80 jurister yder juridisk rådgivning til en lang række offentlige myndigheder, nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, regeringer og private selskaber.

Kontakt
Læs mere om ACCURA på www.accura.dk eller kontakt advokat og partner Jesper Fabricius på +45 3945 2886 eller jesper.fabricius@accura.dk






Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes