Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Behandling af tilbud
Hvordan behandles de indkomne tilbud?
De indkomne tilbud åbnes og gennemgås for at sikre, at de enkelte tilbud indeholder de adspurgte dokumenter. Derefter påbegyndes behandlingen af indholdet i tilbuddene overfor henholdsvis tildelingskriterier og udvælgelseskriterier.
Er opgaven udbudt med anvendelse af tildelingskriteriet ”laveste pris”, er det alene prisen, der afgør, hvem der vinder. Er opgaven udbudt efter ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”, er det nødvendigt at vurdere tilbuddene i forhold til de opstillede underkriterier fx kvalitet, design og pris. Udbyder skal i udbudsmaterialet have angivet, hvor meget de enkelte underkriterier vil vægte i tilbudsvurderingen. Derefter kan de indkomne tilbud placeres i den rækkefølge, de bedst indfrier udbyders krav.