Opdateret: Tirsdag den 14. juli 2009

Flere små leverandører danner konsortier

af Annemette Schultz Jørgensen

Konsortiedannelse kan være en god måde for små leverandører at byde på de større offentlige udbud, som de ikke har ressourcer til at byde på alene. Det kræver en vis koordination mellem samarbejdspartnerne og ofte også startkapital. Til gengæld tjener ressourcerne sig ind, når de store opgaver kommer i hus.

Selv om mange små og mellemstore virksomheder i stigende grad føler sig hægtet af i konkurrencen om de store og tiltagende komplekse offentlige udbud, beretter anlægsgartnerfaget om flere og flere positive erfaringer med konsortiedannelse mellem små anlægsgartnere.

Konsortierne kan både være engangsfortagender eller faste samarbejdskonstellationer. For at fungere ordentligt kræver de som regel en række startinvesteringer, både i form af mandetimer til af få koordineret samarbejdet og i visse tilfælde også startkapital til at etablere et driftsselskab. Til gengæld viser erfaringerne dog, at investeringerne tjener sig godt ind og dermed åbner op for, at mindre leverandører også kan få del i den voksende andel af store offentlige udbud.

Flere konsortier blandt anlægsgartnere
"Offentlige opgaver udbydes jo i stigende grad i klumper, da det er det letteste for de offentlige myndigheder. Men det er ofte et problem for de små leverandører, der ikke har kapacitet til at byde på og løse de store opgaver alene. Derfor er vi glade for at se, at flere af vores medlemmer i stigende grad er begyndt at gå sammen om de store offentlige udbud," siger Stephan Høy Falsner, der er direktør for Danske Anlægsgartnere.

Tendensen blandt anlægsgartnere har særligt vist sig inden for de sidste 3 til 4 år, hvor flere og flere små firmaer sammen danner konsortier i forskellige afskygninger. Det kan være ad hoc´e samarbejder eller mere faste driftsselskaber eller samarbejder, hvor en part står i spidsen og entrerer med de andre som underleverandører.

"Der er flere måder at gøre det på, og de forskellige samarbejdsmodeller har forskellige styrker. For eksempel har vi set gode eksempler på små anlægsgartnere, der danner et fælles driftsselskab. Det forpligter lidt mere end bare engangssamarbejder og kræver, at man kan stille med en vis startkapital. Til gengæld er det lettere at byde sammen igen, når samarbejdet er afprøvet og selskabet er etableret," siger Stephan Falsner og fortæller videre, at en anden anvendt model er at lade den ene part agere hovedleverandør, hvor de andre samarbejdspartnere fungere som underleverandører.

Rent praktisk kan opgaverne også løses på forskellige måder. Nogle leverandører deler opgaven op efter kompetencer og specialer og fordeler dermed opgaverne efter deres indbyrdes styrker. Andre opdeler opgaven på geografiske områder, hvilket ifølge Stephan Falsner kan være fornuftigt, hvis der er tale om opgaver, hvor der skal bruges meget store maskiner, der er vanskelige at flytte over store afstande.

Konsortierne kræver en tovholder
Erfaringerne fra konsortierne blandt anlægsgartnerne viser, at udover startkapital i de permanente driftsselskaber, kræver de velfungerende samarbejder også, at en part tager rollen på sig som tovholder.

"Hvis konsortierne skal lykkes, så kræver det, at en af partnerne påtager sig at få koordineret og optimeret ressourcerne. Det er selvfølgelig en investering og kan tage noget tid. Men det kommer altså godt igen, når de første erfaringer er høstet og samarbejdet kører," siger han.

Stephan Falsner glæder sig over udviklingen blandt de små anlægsgartnere og håber på, at flere små leverandører vil forsøge sig med forskellige samarbejdsformer. Det vil give flere små firmaer muligheden for at komme ind på udbudsmarkedet og få en del af den voksende kage af de offentlige udbud. Samtidig håber han på, at konsortiedannelserne kan skabe nogle lokomotiver blandt anlægsgartnerne, som kan trække udviklingen og agere frontløbere for de små firmaer i konkurrencen om offentlige udbud.

Små leverandører giver større ansvarlighed
Driftschef Bo Ulrich Bertelsen fra Herning Kommune har i mange år arbejdet med små leverandører. Han betegner det som en drøm at arbejde med små leverandører, også selvom det rent praktisk kan være mere besværligt. Derfor gør han en dyd ud af at holde fast i samarbejdet med små lokale leverandører i Herning, når han kan komme til det.

"Når man samarbejder med små leverandører, har man ofte en langt større føling med det firma, der løser opgaven, fordi samarbejdet beror på en tættere og mere personlig kontakt. Og det er en af de afgørende fordele. Her er det nemlig ofte ejeren selv, der står for den daglige drift, og der er ingen mellemled eller underleverandører, der skal udføre opgaven. Ejeren er altså tæt på opgaveløsningen, og for os giver det en langt større ansvarlighed og garanti for at opgaven bliver løst ordentlig," siger Bo Ulrich Bertelsen og fortsætter,

"Når store leverandører løser en opgave, er det jo ofte en hovedafdeling, der har foretaget beregningerne og en lokalafdeling, der udfører opgaven. Hvis økonomien pludselig ikke hænger sammen, bliver lokalafdelingen nemt lusen mellem to negle, og hovedleverandørerne kan nemmere skyde ansvaret fra sig. Når der derimod opstår problemer med de små leverandører, fornemmer man ofte, at de er mere obs på at får løst dem med det samme. Ofte har de små firmaer et renommé, som de skal forsvare i lokalområdet, og har ikke råd til bare at lade stå til," siger han videre.

Udbudsmaterialer stiller for store akademiske krav
Bo Ulrich Bertelsen oplever også, at små leverandører i dag ikke byder på de store offentlige opgaver, fordi de ikke har kapacitet til at løse dem. Men mener derudover, at en lige så afgørende årsag er, at de små spillere på markedet heller ikke har ikke akademiske færdigheder til at byde på de store opgaver.

"Udbudsmaterialet kan jo ofte være på mere end 50 sider og være en ret kompliceret sag at tykke sig igennem. Det er et problem. For det får de små leverandører til at stå af på forhånd. Konsekvensen er jo derfor blevet i dag, at dem der byder på de store opgaver, bliver dem, der er gode til at læse og altså ikke nødvendigvis dem, der er bedst og billigst til at løse opgaven," siger han.

For at give flere små leverandører mulighed for at løse de kommunale opgaver er man i Herning Kommune i højere grad begyndt at lave partnering-aftaler. Det giver mulighed for at bruge den indledende dialog til få diskuteret en række af de forskellige forhold igennem, som normalt står detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet.

Kommuner skal målrette udbud mere
Bo Ulrich Bertelsen anbefaler, at kommuner i højere grad tænker over, hvad det er for et marked, de henvender sig til, hvis de gerne vil have flere små leverandører på banen. Og blandt andet målretter udbudsmaterialet mere ved at lade være med at bruge standardbeskrivelser og kræve alt for meget, hvis mindre kan gøre det. I det hele mener han, at udviklingen i retning af færre og større leverandører på markedet er uheldig for konkurrencesituationen.

"Det er vel i alle kommuners interesse at have et velfungerende konkurrencemarked. Derfor mener jeg også, at man som kommune har en forpligtelse til at sikre, at man får skabt en sund konkurrence, hvor også de mange små leverandører kan være med. Det betyder, at man ikke bare skal vælge de nemme standardløsninger og altså de store leverandører. Selv om det rent administrativt er lettere, risikerer vi jo at få svenske tilstande, hvor nogle få firmaer dominerer markedet og dermed opnår magt til at sætte præmisserne for de opgaver, der udbydes," slutter han.

For mange udbud bliver ikke til noget
Stephan Falsner oplever også, at en forbedret udbudsproces fra kommunernes side kunne være mere motiverende for de små leverandører.

Inden for anlægsgartnerfaget har man set flere eksempler på, at små anlægsgartnerne har brugt tid og ressourcer på at udarbejde tilbud, der ender med at blive annulleret, fordi der ikke har været politisk enighed, når det kom til stykket. Af samme grund oplever Stephan Falsner, at de små anlægsgartnere også er blevet mere tilbageholdende med at afgive tilbud, da de er bange for at bruge for mange spildte ressourcer.

"Der er ingen tvivl, at de små leverandører skal blive bedre til at gå sammen, hvis de vil have del i de store offentlige opgaver. Men omvendt skal kommunerne også håndtere udbuddene mere professionelt. Som det er i dag, risikerer vores medlemmer at bruge helt op til 30.000 kroner på at udarbejde et ordentligt tilbud. Og ender opgaven så med at blive trukket tilbage, er det jo spildte penge. Det har fået mange til at være langt mere tilbageholdende med at give tilbud. Derfor tror jeg også, at der skal en del flere tilbud til, der lykkes, før de små firmaer rigtig kommer i gang på markedet," slutter Stephan Falsner.