Opdateret: Mandag den 28. november 2011

Erfaringer med etablering og ombygning af plejeboliger

Af Annemette Schultz Jørgensen, freelancejournalist, SistersInk

Ældrebefolkningen vokser, og flere og flere får brug for både permanente og midlertidige plejeboliger. Det får i disse år et stigende antal kommuner til at etablere nye plejeboliger og plejecentre og ombygge eksisterende for at gøre dem mere tidssvarende. Det kræver hver gang en række grundige strategiske overvejelser. Dels om hvilken samarbejdsmodel, der vil være den bedst egnede for det pågældende byggebyggeri. Men dels også, hvordan indretningen af ældreboligerne bør være for at kunne leve op til de krav, som både nulevende og fremtidige ældre vil have.

Partnering succes i Hvidovre
I Hvidovre Kommune har man siden 2003 gennemført to større byggeprojekter, og hver gang høstet vigtige erfaringer.

Det første projekt var en omfattende ombygning af et af kommunens større plejecentre, Krogstenshave, der varede fra 2003 til 2008. Ombygningen skulle både skabe flere plejeboliger, og gøre boligerne større og mere tidssvarende. Samtidig skulle der skabes bedre administrations-, køkken- og træningsfaciliteter, hvilket krævede en helt ny fløj. Den samlede ombygning var budgetteret med 250 millioner kroner, som man valgte at gennemføre i et partnering-samarbejde.

”Vi valgte partnering, fordi der var tale om en meget stor ombygning af et plejehjem, som skulle være i fuld drift under hele byggefasen. Der var beboere, der skulle flyttes undervejs, og vi kunne regne ud, at der ville komme mange løbende spørgsmål at tage stilling til. Vi ville gerne have mest mulig indflydelse på de beslutninger, der skulle træffes undervejs og også sikre os, at både beboere og plejepersonalet ville blive hørt. Det følte vi bedst, vi kunne gennem et partneringsamarbejde,” siger projektleder på byggeprojektet, Fie Hermansen. Hun fortæller videre, at selve partneringkontrakten blev indgået mellem Hvidovre Kommune og et team bestående af entreprenøren, ingeniøren, arkitekten og landskabsarkitekten på opgaven. 

”Det blev en lang og kompleks byggesag, men vores samarbejde kørte virkelig godt. Hele partneringteamet startede med at give hinanden håndslag på fuld åbenhed og et ærligt samarbejde, og det har vi også haft. Derfor har alle følt sig hørt, og det har været afgørende for processen,” siger hun.

Det overordnede mål for ombygningen var at skabe et bedre leve-bo-miljø for beboerne, med bedre mulighed for inddragelse i praktiske gøremål i hverdagen, og samtidig også større mulighed for social udfoldelse. Der blev derfor etableret mindre bo-afdelinger med fælles stuer og køkkener og samtidig bygget en cafe i en ny hovedbygning med skillevægge, som gør lokalerne fleksible. Udenfor har man etableret en sansehave med forskellige dufte, stisystemer og oplevelsesmuligheder for de ældre. For eksempel en terapeutisk gynge. Af nyere velfærdsteknologi har man installeret et nyt kaldeanlæg og desuden loftsskinner i alle soverum, som gør det lettere at flytte gangbesværede beboere rundt i egne boliger.

Ny samarbejdsmodel i Hvidovre
I 2008, da ombygningen af Krogstenshave stod færdig, påbegyndte kommunen en ny byggeproces, der skulle munde ud i opførelsen af plejecenteret Dybenskærhave, som skulle stå færdigt til indflytning i august 2011. Årsagen var mangel på plejeboliger. Men da byggeprocessen både var under et vist tidspres for at kunne leve op til lovkravet om plejeboliggaranti, og et økonomisk pres for at kunne overholde almenboliglovens maksimumsbeløb i en tid med højkonjunktur og høje priser i byggesektoren, valgte man en særlig udbudsform.

”Vi havde både en stram økonomisk ramme, som skulle holde, og en kort deadline for byggeriet. Derfor ville vi gerne spare tid, og samtidig have maksimal indflydelse på byggeriets udformning. Derfor måtte der tænkes ud af boksen, og vi undersøgte hvilke udbudsmuligheder, vi havde. Af samme grund endte kommunen med at udbyde projektet i et udvidet bygherreudbud til et boligselskab med et team af rådgivere og entreprenører. Boligselskabet skulle stå for både opførelsen og den efterfølgende drift af byggeriet,” fortæller Vibeke Otepka, der har været Hvidovre Kommunes projektleder på byggeriet. Hun forklarer, at den proces indebar, at man i stedet for at indgå samarbejde med et boligselskab, der derefter skulle udbyde den tekniske rådgivning og sidenhen selve entreprisen for byggeriet, som mange kommuner traditionelt gør, så at sige slog flere udbudsforløb sammen i ét.

”Jo flere udbud et boligselskab skal gennemføre for os i sådan en proces, jo mere risikerer man som kommune at miste indflydelse på slutproduktet. Men med kun ét udbud kunne vi spare tid. Samtidig kunne boligselskabet sætte sit eget hold af samarbejdspartnere, hvilket øgede muligheden for en god projektorganisation fra starten. Og det er afgørende for et byggeprojekts succes,” siger hun og fortæller, at man i praksis først gennemførte en prækvalifikation, sidenhen en projektkonkurrence, der førte til fem tilbud. Heraf tildelte kommunen teamet med det økonomisk mest fordelagtige tilbud opgaven. Undervejs blev der derudover afholdt workshops med projektteamet, hvor nøglepersoner fra kommunen, herunder Ældrerådet og Handicaprådet fik mulighed for at levere input.

Byggeriet skal være langtidsholdbart
Hvad angår selve indretningen af bygningen var flere parametre vigtige. Dels skulle fremtidige beboere kunne opleve en høj grad af hjemlighed. Dels skulle bygningen tage hensyn til arbejdsmiljøet for stedets kommende medarbejdere. Endelig skulle Dybenskjærhave være funktionelt og langtidsholdbart.

”Behovet for ældreboliger stiger og falder med jævne mellemrum, og man kan hurtigt komme til at mangle kapacitet. Derfor har vi sikret os, at man om nødvendigt kan udvide plejecentret i fremtiden. Og helt konkret er byggeriet forberedt for en ekstra etage,” siger Vibeke Otepka, som fortæller, at udearealerne også har været prioriteret højt, og at man derfor har haft en dygtig landskabsarkitekt til at arbejde kreativt med farver, dufte og sanseoplevelser. Endelig har man også diskuteret, hvilken ny teknologi, der skulle installeres i forhold til både nuværende og fremtidige behov.

”For personalet har vi indført teknologi, der gør, at de kan benytte bærbare pc´ere, og vi har også prioriteret højt at kunne installere loftlifte i boligerne. Hvad angår beboerne, har vi dog talt meget om, hvilke behov de egentlig har. Der findes i dag mange teknologiske muligheder for eksempelvis at styre varme, oprette trådløst netværk og oprette kortnøgler. Men vi mener ikke, at man for enhver pris skal indføre al ny teknologi, fordi det er nyt. Noget kræver nemlig rent teknisk meget mere, end hvad man kan klare, hvis man for eksempel er dement. Og så spiller økonomien selvfølgelig også ind,” siger hun, og fortsætter,

”Omvendt skal man også huske på, at ældre mennesker i fremtidige generationer vil have en anden fortrolighed med teknologi og kunne klare mere. Derfor er det en vigtig og svær afvejning. Vi har ikke kunnet få det hele, men har også villet prioritere at sikre et solidt byggeri, der holder længe. Derfor er vi endt med at installere trådløst netværk i servicearealerne med mulighed for også at installere det i boligerne senere, hvis fremtidige beboere vil have mere brug for det. Omvendt har vi valgt individuel elektronisk styring af varme og kortnøgler fra, da vi har vurderet, at det ville være at skyde over målet i forhold til brugernes behov,” slutter Vibeke Otepka.

Ishøj Kommune i total entreprise
I Ishøj Kommune har man også for nylig afsluttet ombygningen af en af kommunens plejecentre, Omsorgscenteret Torsbo. Her var behovet ikke været at skabe flere, men derimod mere tidssvarende boliger for husets omkring 16 beboere og samtidig opnå bedre fælles faciliteter. Og da der har været tale om en forholdsvis begrænset ombygning, har man ikke været i tvivl om, hvilken samarbejdsmodel, man ville anvende. Nemlig en total entreprise.

”Der har ikke været tale om et stort komplekst byggeri, men et mindre og afgrænset projekt. Det har gjort det lettere for os på forhånd klart at definere vores krav til slutproduktet, og også gjort økonomien lettere at styre. Derfor valgte vi en total entreprise udbudt gennem en indbudt licitation,” siger Lars Andreasen, som har været Ishøj Kommunes projektleder. Han fortæller, at det samtidig har været vigtigt for kommunen at sikre en høj grad af brugerinddragelse fra ansatte og ældreråd. De har især været inddraget i starten gennem opstartsmøder, før projektet gik i gang, men også deltaget løbende via arbejdsgrupper.

Om selve indretningen af byggeriet fortæller Lars Andreasen, at man for personalet især har fokuseret på at skabe bedre mulighed for brugen af hjælpemidler via eksempelvis loftlifte. Desuden er der blevet installeret centralt støvsugeranlæg i alle rum, som blot kræver tilslutning af en støvsugerslange. For beboerne har man udover at ville skabe større boliger, også haft et ønske om at etablere bedre fælles- og opholdsrum – både udendørs og indendørs.

”Plejehjemmet ligger ude på landet. Til den ene side er der udsigt over marker, til anden kigger man ud på en vej. Selvom marker kan være kønne at kigge på, at det ikke optimalt for mange ældre mennesker, som hellere skal have noget aktivt at kigge på. Det var ikke tænkt ind i den gamle bygning. I den nye har vi derfor bygget karnapper rundt omkring med kig til vejen, som giver langt bedre mulighed for at følge med i gadelivet,” siger han og fortæller, at man derudover også har fået bygget fire ekstra boliger med hospice-pladser, som dog endnu ikke er taget i brug.

”Det bedste råd jeg kan give andre kommuner, der skal i gang med sådan en ombygningsproces, må være, at det er vigtigt at inddrage personalet og beboerne så meget som muligt. Det er deres hjem og arbejdsplads og derfor vigtigt, at de får ejerskab i processen for at føle sig ordentligt hørt og dermed blive tilfredse med slutresultatet,” slutter Lars Andreasen.