Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Fordomme bliver gjort til skamme

Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009

Fordomme bliver gjort til skamme

Virksomheden Miljø-Kemi, der blandt andet laver miljøanalyser, vil gerne være med til at løfte et socialt ansvar, men succeraten skulle gerne blive større, end den har været hidtil, mener virksomhedens tekniske direktør, Carsten Theisen Petersen.

Siden virksomheden for et år siden indgik en kontrakt med sociale klausuler med Vejle Amt har seks medarbejdere været ansat i jobprøvning. Kun én af dem er blevet fastansat.

Men den øgede bevidsthed om det sociale medansvar, som de sociale klausuler har medført, har haft en afsmittende virkning på holdningerne i firmaet. Blandt andet har Miljø-Kemi for nylig ansat en laborant og en laborant-elev fra Somalia, og det har ifølge Carsten Theisen Petersen været en meget positiv oplevelse.

- Nogle af de fordomme, man havde er blevet gjort til skamme. Der har nok været lidt en fordom om, at folk fra Somalia var svære at integrere, men det er i hvert fald ikke vores oplevelse, siger Carsten Theisen Petersen og fortsætter:

- Hos os kommer man ikke nederst i bunken, fordi der står et sjovt navn på ansøgningen. Alle kvalificerede kommer til samtale. Vi har ikke taget folk, bare fordi de er udlændinge, men heller ikke vraget dem, fordi de er det.

 

 





Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes