Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Frankrig og Danmark langt med sociale klausuler
Frankrig har tradition for at integrere sociale hensyn i udbud. Systemet er baseret på timer, og de sociale klausuler udmøntes primært på bygge-/anlægsopgaver.
I Frankrig har man gennem flere år taget sociale hensyn når det offentlige har indgået kontrakter med private leverandører, hvilket er værd at bemærke, idet landet tilsyneladende ikke har krav om dette indarbejdet i lovgivningen.
Pilotprojekt
I den franske by Nantes har byrådet i januar 2005 truffet beslutning om, at igangsætte et pilotprojekt med henblik på at integrere sociale hensyn ved offentlige kontrakter. Nantes Kommune oplever, som flere andre europæiske kommuner arbejdsløshed som et stigende problem, og heraf afledte problemer i form af vanskelighed med at integrere særlige grupper på arbejdsmarkedet.
Kommunen har derfor i sit projekt lagt vægt på at specielle grupper ledige skal favoriseres i forhold til at opnå beskæftigelse, gennem sociale klausuler, og at virksomhederne i området skal informeres om projektet.
Målgruppen for de sociale klausuler
Målgruppen for de sociale klausuler i Nantes minder meget om den måde vi i Danmark definere målgruppen på, idet også Nantes lægger vægt på ledige på kontanthjælp (social benefit), ledige med en vis ledighedsperiode bag sig, unge uden eller med kun få kvalifikationer samt handicappede. Forskellen fra Danmark ligger i måden hvorpå ledige med en vis ledighedsperiode bag sig opgøres.
”Det er pussigt at de to landes måde at gribe de sociale klausuler an på, ligner hinanden på så mange punkter” udtaler Jakob Scharff, der er projektleder på udbudsportalen.dk. Han bemærker endvidere at de sammenligningspunkter der er mellem den franske og den danske model vidner om, at det største potentiale for de sociale klausuler er på beskæftigelsesområdet.
Udformningen af den sociale klausul
Ud over forskellen i måden de to lande definere målgruppen for de sociale, er den væsentligste forskel, at vi i Danmark primært anvender sociale klausuler på tjenesteydelseskontrakter, hvor man Nantes primært de sociale klausuler på store anlægsprojekter. I Danmark er de fleste sociale klausuler endvidere udformet således, at leverandøren forpligter sig til at fx 5-10% af de personer der skal bruges til at løse opgaven skal være ansatte på særlige vilkår. I Nantes derimod forpligtes leverandøren til at ansætte personer fra målgruppen x-antal timer.
På et skolebyggeri forpligtes leverandøren til eksempelvis, at 4500 timer skal udføres af personer fra målgruppen. ”Den franske model er interessant på den måde, at det umiddelbart virker meget fleksibelt, da flere personer kommer ind på den samme kontrakt” siger Jakob Scharff, der endvidere tror, at modellen kunne bruges i Danmark mhp. opkvalificering ”men der er behov for at undersøge nærmere, om modellen kan bruges i Danmark”.
Danmark langt fremme
Generelt er Danmark langt fremme når det kommer til udbredelsen af sociale klausuler, idet alle kommuner er forpligtede til at forholde sig til muligheden for at bruge sociale klausuler, jf. kommunernes udbudspolitik. Dette er ikke tilfældet i Frankrig. Desuden har projekt socialaftaler.dk spillet en vigtig rolle i udbredelsen af kendskabet til sociale klausuler, samt i udviklingen af redskaber, der letter arbejdet med sociale klausuler. Det må derfor med rimelighed kunne konkluderes, at en central forankring af redskabsudviklingen er essentiel for udbredelsen af sociale klausuler.
Opfølgning på de sociale klausuler
I Nantes har de som led i pilotprojektet forholdt sig til hvordan der kan følges op på de sociale klausuler, og har til brug herfor, indføjet som kontraktkrav en række kontrolparametre.
Kommunen udfører hver måned en kontrol af metoder til integration af ledige, samt en kontrol af forbrugte timer. Herudover skal virksomhederne dokumentere en timeoversigt. Til sidst har Nantes endvidere som kontraktkrav muligheden for økonomisk sanktion i forhold til leverandører der ikke lever op til de stillede krav i kontrakten.
I Danmark har netop opfølgning på de sociale klausuler vist sig at være et område hvortil det er svært at finde ressourcer. Den primære årsag til dette er, at det ikke altid er klart hvem der har ansvaret for at følge op på de sociale klausuler i kommunen. Er det kontraktholderen eller er det arbejdsmarkedsforvaltningen? ”Det er en afvejning af hvor bureaukratisk kommunerne vil være i forhold til leverandøren, men omvendt så ser vi, at i de kommuner hvor ansvarsfordelingen er helt klar, der fungerer opfølgningen til begge parters tilfredshed” siger Jakob Scharff, der afslutningsvis glæder sig over at sociale klausuler fortsat udbredes i Europa.
I juni 2005 afholdt EUROCITIES en konference i Sevilla hvor det første produkt i kampagnen om europæiske byer som ansvarlige forbrugere blev præsenteret. I CARPE-projektet (Cities As Responsible Purchasers In Europe) har 12 EUROCITIES medlemmer arbejdet sammen om at afdække hvilke muligheder det offentlige som indkøbere har for at være ansvarlige forbrugere. Guiden som CARPE har udgivet demonstrer hvordan kommuner kan gøre en forskel på det lokale-, det europæiske og på det globale marked samtidig med at reglerne for international handel overholdes. Guiden kan hentes her: www.carpe-net.org.