Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Tirsdag den 4. maj 2010

Udbud vedrørende mad til plejecentre, hjemmeboende modtagere, samt option for skolemad i Ikast-Brande Kommune

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Madservice

Kommune:
Ikast-Brande

Udbuddets titel:
Udbud vedrørende mad til plejecentre, hjemmeboende modtagere, samt option for skolemad i Ikast-Brande Kommune.

Dato for dokumentation:
16-12-2009  

Kontaktperson(er):
Bodil Larsen, Chefsekretær.

Tlf.:
99603100

Kontraktperiode:

Kontraktværdi (årligt):
 

Er det førstegangsudbud:
Ja

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Ja

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Ikast-Brande kommune er en sammenlægning af de gamle Ikast, Brande og Nørre Snede Kommuner. Som led i sammenlægningen foretog man en harmonisering på madområdet. Harmoniseringen afdækkede store forskelle i servicen, kommunerne og ældrecentrene imellem. På nogle centre blev maden leveret ved døren, på andre centre leverede køkkenet maden anrettet på tallerken, og endelig var der plejecentre hvor køkkenpersonalet også forestod serveringen for beboerne. Derudover var der regnskabstekniske forskelle i konteringen af omkostninger til service m.m.

Med henblik på at vurdere omkostningerne foretog Ikast-Brande en beregning af prisen for den harmoniserede madordning. Denne pris fandt byrådet for høj og med henblik på at nedbringe prisen besluttedes det, at omorgnisere og konkurrenceudsætte madproduktionen i kommunen.

Et ønske i forbindelse med konkurrenceudsættelsen var at den fremtidige produktion skulle foregå i kommunens egne køkkener, som i så fald skulle ombygges og konsolideres. Kommunens køkkener skulle i så fald, rent organisatorisk, fungere som ét køkken, men med flere produktionssteder i kommunen. To af kommunens plejekøkkener skulle ombygges til produktion af kølevakuum-mad. Det ene køkken skulle levere mad til plejecentrene, det andet køkken skulle levere til hjemmeboende. De resterende plejekøkkener skulle ombygges til modtagerkøkkener.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Produktion og levering af mad.

Hvem vandt udbuddet:
Opgaverne blev tildelt køkkenerne i Ikast-Brande, der havde afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. 

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
 

Udbudsomkostninger (samlet):
kr 705.000,00

Konsulentbistand: 522.000 ekskl. moms. Dette beløb indeholder både bistand til de konsulenter der har bistået med udarbejdelse af udbudsmateriale og udbud, samt de konsulenter som har bistået med at afgive kommunens eget bud. Det antages at ca. halvdelen af konsulentomkostningerne (261.000 kr.) er gået til udarbejdelse af udbudsmaterialet.

Internt tidsforbrug svarer til et årsværk: 444.000 kr.

Følgeomkostninger (samlet):
Køkkenerne i Ikast-Brande udførte reelt set visse plejeopgaver, og afholdt de tilhørende omkostninger over køkkenbudgetterne. Ved omlægningen af madproduktionen er disse opgaver overført til plejecentrene. Centrene har i den forbindelse fået økonomisk kompensation, som kommunen dog ikke har opgjort. Der er heller ikke opgjort følgeomkostninger ved administration af den tildelte ordre.

Økonomisk nettogevinst (årligt):
kr 8.690.000,00 - Det skal understreges at ordningen før og efter udbuddet dækker over et forskelligt omfang af ydelser. Forskellen består i at visse omkostninger er flyttet fra køkkenerne til plejecentrene, og således stadigvæk afholdes. Den reelle besparelse er derfor mindre. 

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Da omlægningen af madproduktionen endnu ikke er fuldt implementeret, er det ikke muligt at sammenligne service- og kvalitetsnivaeu før og efter konkurrenceudsættelsen.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Ingen

Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Ingen

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
Ingen




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes