Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Mandag den 12. juli 2010

Udbud af offentligt-privat partnerskab om varetagelse af lønadministration

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Løn- og personaleadministration

Kommune:
Odense

Udbuddets titel:
Udbud af offentligt-privat partnerskab om varetagelse af lønadministration

Dato for dokumentation:
20-12-2007

Kontaktperson(er):
Flemming Jørgensen

E-mail:
fej@odense.dk

Tlf:
6551 1313

Kontraktperiode:
01.01.06 - 31.12.10.

Kontraktværdi (årligt):
kr 0,00

Er det førstegangsudbud:
Ja

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
At etablere et selskab med en privat partner, der kan medvirke til at værdiforøge kommunens lønadministration og udvikle den til en virksomhed, der kan tilbyde ydelser til såvel Odense Kommune som andre kunder. Odense Kommune ønsker at supplere egne kompetencer indenfor kommunal lønadministration med private kompetencer inden for forretningsdrift, for at

  • udnytte den specialviden, som var opsamlet i kommunen på løn- og pensionsområdet
  • fremme udviklingen af produkter og services på løn- og personaleområdet, uden væsentlige investeringer i kommunens egenudviklede opgaveløsninger
  • billiggøre ydelserne for Odense Kommune, og dermed bidrage til gennemførelse af besparelser på det administrative område – samtidig med fastholdelse af højt serviceniveau og arbejdspladser.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:

Leverandørens overordnede ansvarsområder er:

  • Beregning og anvisning af løn, feriepenge og pension m.v. til alt personale ansat ved Odense Kommune og selvejende/selvforvaltende enheder og selskaber efter indgåede aftaler.
  • Udvikling og vedligeholdelse af procedurer, metoder og hjælpemidler, herunder anvendelse af edb, således at der sikres en effektiv og kvalitetsbevidst løn-, ferie-, fraværs- og pensionsadministration.
  • Medvirken ved fastlæggelse af lønbudgetter, lønsummens fordeling på budgetområder, samt personaleopgørelser og analyser til brug ved budget og regnskab.
  • Drift, vedligeholdelse og udbygning af kommunens administrative systemer for løn-, ferie-, fraværs- og pensionsadministration.
  • Fortsat udbygning af den decentrale løn- og personaleadministration i takt med den stigende anvendelse af informationsteknologi.
  • Formidling af information om gældende love, aftaler, overenskomster og retningslinier samt administrative procedurer og forretningsgange indenfor funktionsområdet.
  • Understøtning af den udlagte ledelsesmæssige kompetence gennem lønsumsstyring og selvstyre/selvforvaltning ved en fortsat udvikling af informations-, styrings- og budgetteringsværktøjer.

Hvem vandt udbuddet:
Visma Services Public Danmark A/S

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Ja
Antal medarbejdere: 30

12 overenskomstansatte er virksomhedsoverdraget og 18 tjenestemandsansatte er udlånt til selskabet. Det vurderes til ca. 10,5 fuldtidsstillinger for overenskomstansatte og ca. 17 fuldtids tjenestemandsstillinger.

 

 

 

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
kr 3.150.000,00
Svarende til ca. 20-25 %. Det bemærkes i øvrigt:

  • at kommunen fortsat afholder udgiften til IT-løsninger samt til porto og forsendelse
  • ved etableringen af selskabet og udflytning af dette til selvstændig adresse har kommunen frigjort lokaler, som kan vurderes til sparede leje-udgifter på 1,2 mill. kr.
  • endvidere opnås en indtægt ved en refusion af pensionstilvæksten for de udlånte tjenestemandsansatte.

Udbudsomkostninger (samlet):
kr 1.000.000,00

  • Ekstern konsulentbistand på ca. 700.000 kr.
  • Internt timeforbrug anslås til ca. 300.000 kr.

Følgeomkostninger (samlet):
kr 3.600.000,00 til lønninger til bestiller-controller funktionen

Økonomisk nettogevinst (årligt):
kr 2.500.000,00 

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
  • Der er opnået en større professionalisering af leverancerne, samt en længere åbningstid for ekspedition (ved en Help-desk).
  • Opfølgning og kontrol på ydelserne er strammet op med en mere klar opdeling på bestiller og udfører.
  • Samtidigt vurderes udlægningen af opgaven til selskabet at have medført mere bureaukratiske procedurer og kommunikation.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:

  • Der er opnået større fokus på løbende effektivisering og driftsoptimering
  • En bedre rapportering om leverede ydelser (herunder fejl og mangler) er etableret, men skal fortsat udbygges i dialog med lederne i de personaleforvaltende enheder.
  • Styregruppen med repræsentanter fra både Odense Kommune og Visma Services skal fortsat videreudvikle ydelserne i en mere innovativ retning. Denne udvikling er imidlertid blevet forsinket af kommunalreformen.
Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Udbuddet har haft den konsekvens, at selskabets optimering af personale-ressourcerne medfører en mangel på ekspertise og kompetencer vedr. specialistfunktioner, som ikke fylder så meget i omfang, men er afgørende for kommunen at få udført. Dette gælder for eksempel tjenestemandspension, hvor Odense Kommune oplever, at kommunen selv må varetage disse opgaver for at sikre, at specialistfunktionerne løses hurtigt. 

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
Den manglende specifikation i udbudsgrundlaget skyldes ønsket om i et dynamisk samarbejde at gennemføre udvikling af ydelser og kvalitet mhp. at kunne øge omsætningen (og overskuddet) ved indgåelse af nye aftaler. Den manglende detaljering i opgavebeskrivelsen har dog betydet, at der har været forskellige opfattelser af, hvad ”pakken” indeholdt, dvs. hvad der var med i prisen, og hvad der skal betales ved siden af. Odense Kommune vurderer derfor, at de ved et fremtidigt udbud vil kravspecificere mere dybdegående for at sikre, at specialistfunktionerne ikke nedprioriteres samtidigt med, at der fortsat skal være et fokus på dialog og udvikling.




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes