Kontraktperiode:
1.7.2006 - 30.6.2010
Kontraktværdi (årligt):
kr 432.000,00
Er det førstegangsudbud:
Ja
Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej
Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Anmodningen om begravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden. Hvis ingen fremsætter anmodning om begravelse eller ligbrænding skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.
Kommunale begravelser i Odense Kommune er hidtil efter aftale med Danske Bedemænd udført af bedemandsforretninger i Odense Kommune i en turnusordning.
Med henblik på at sikre en lige og fair konkurrence mellem alle interesserede bedemandsforretninger m. fl., sikrer kommunen et overblik over, til hvilken pris og kvalitet markedet kan levere samt for at få en fast aftale for en periode, udbydes områdets kommunale begravelser i offentligt udbud med virkning fra 1.7.2006 og foreløbig 4 år frem.
Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Den udbudte ydelse består i foretagelse af kommunale begravelser for ordregiver, dvs. begravelser og ligbrændinger, hvor ordregiver over for begravelsesmyndigheden skal fremsætte anmodningen om foretagelse deraf, fordi ingen af den afdødes pårørende eller andre gør det.
Ydelsen er optaget i Bilag 2B til udbudsdirektivet under kategori 27 'Andre tjenesteydelser', under CPC-kode 97030 og CPV-kode 93712000 'Bedemandsvirksomhed'. Ydelsen og kravene til den er nærmere beskrævet i bilag 1: Ydelse/Kravspecifikation med underbilag.
Det anslås, at det årligt drejer sig om ca. 85 begravelser eller ligbrændinger, og at der i 90% af tilfældene er tale om ligbrændinger.
Der skal bydes på foretagelsen af samtlige begravelser og ligbrændinger, som ordregiver i hele aftaleperioden skal fremsætte anmodning om, uden der kan fastsættes specifikke mængder.
Hvem vandt udbuddet:
Et lille lokalt bedemandsfirma
Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej