Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Mandag den 12. juli 2010

Udbud af indkøb af rengøring af kommunens bygninger

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Rengøring

Kommune:
Fredensborg

Udbuddets titel:
Udbud af indkøb af rengøring af kommunens bygninger

Dato for dokumentation:
02-02-2009

Kontaktperson(er):
Mette Kongsgaard

E-mail:
mek@fredensborg.dk

Tlf:
7256 2412

Kontraktperiode:
Oprindeligt 4 år, men de efterfølgende genudbud er reduceret, så alle aftaler ophører samtidigt.

Kontraktværdi (årligt):
kr 17.250.000,00

Er det førstegangsudbud:
Nej 

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner (nu Fredensborg Kommune) ønskede gennem et fælles udbud at "harmonisere" rengøringsydelsen og at opnå den bredest mulige konkurrence og den bedst mulige pris.

For Karlebo-delens vedkommende var der tale om 2. centrale udbud, mens det for Fredensborg-Humlebæk var det 1. centrale udbud, men alle opgaver har allerede været decentralt udbudt tidligere.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Intern bygningsrengøring baseret på udfaldskrav (fastlagte kvalitetsdefinitioner for forskellige lokaletyper og grupper af overflader samt snavstyper) efter Renhedsgradssystemet med udvalgte præciseringer af metodevalg og minimumshyppigheder. 

Hvem vandt udbuddet:
ISS og Forenet Rengøring

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Det vurderes, at den økonomiske bruttogevinst er på mellem 1,5 og 2 millioner kr. årligt. 

Udbudsomkostninger (samlet):
Udbudsomkostningerne udgør mellem ½-1 årsværk, hvilket svarer til mellem 250.000 og 500.000 kr. Det høje interne timeforbrug i forbindelse med udbuddet skyldes en række udfordringer, der opstod undervejs - jf. punktet andre effekter. Yderligere har kommunen haft udgifter til et eksternt konsulentfirma på ca. 200.000 kr. i forbindelse med udbuddet.

Følgeomkostninger (samlet):
Der er etableret en controllerenhed til at følge op på opgaveløsningen, omkostningerne hertil vurderes til at være på mellem 200.000 og 300.000 kr.

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Det vurderes, at den økonomiske nettogevinst er på mellem 1 og 1,5 millioner kr.

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Generelt er både service- og kvalitetsniveauet uændret. Idet der tidligere var mange forskellige løsninger i forhold til grænsefladedragninger og aftalevilkår, er der gennem harmoniseringen, nogle der oplever en forbedring, mens andre oplever en forværring. Det vurderes dog, at fleksibiliteten helt klart er øget sammenlignet med tidligere.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Udbuddet har resulteret i øget ensretning af rengøringsservicen. Derudover har udbuddet medført øget fokus på indeklima, oprydning, hygiejne og vedligehold af kommunens bygninger.
Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Den største udfordring i forbindelse med udbuddet har været leverandørers manglende evne eller vilje til at levere den aftalte ydelse. Først efter genudbud af den samlet set største del af den samlede ydelse og indførelse af meget præcise dokumentationskrav i forhold til både kvalitet og ressourceforbrug, er der fremkommet en relativ stabil driftssituation.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
Gode råd til videregivelse:

  1. Ved en eventuel opdeling af opgaven i delaftaler bør det ske efter geografi og ikke efter lokalitetstype.
  2. Der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til opfølgning og kontrol samtidig med, at der skal handles hurtigt og konsekvent på alle konstaterede eller rapporterede afvigelser, så de ikke når at eskalere til et niveau, hvor "overblikket" forsvinder.
  3. Aftalegrundlaget skal bygge på tillid, men der skal blandt andet indgå dokumentationskrav i forhold til kvalitet og ressourceforbrug.



Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes