Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ... > Udbud af Tandpleje - privat praksis

Opdateret: Tirsdag den 4. maj 2010

Udbud af Tandpleje - privat praksis

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Tandpleje

Kommune:
Vesthimmerland

Udbuddets titel:
Tandpleje - privat praksis

Dato for dokumentation:
25-09-2009   

Kontaktperson(er):
Lars Høvenhoff
 

Tlf.:
9966 8930

Kontraktperiode:
Kontrakten træder i kraft pr. 1. juli 2007, og gælder indtil andet er aftalt, eller aftalen er opsagt.

Opsigelse kan dog tidligst ske med virkning fra 2 år efter aftalens indgåelse.

Kontraktværdi (årligt):
kr 6.000.000,00

Er det førstegangsudbud:
Ja 

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Baggrunden for at udbyde opgaven har været:

  • at skabe økonomisk styrbar tilknytning af private klinikker til den kommunale tandplejeordning
  • at løse problemet med manglen af tandlæger
  • at bevare private klinikker i lokalområdet.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge under 18 år.

Som bilag er vedhæftet aftalen, som den kom til at se ud. Den blev sendt ud til tandlægerne i de fire gamle kommuner og blev derudover lagt på nettet. Fra aftalen blev offentliggjort var der en frist på 14 dage til at melde til eller fra.

Hvem vandt udbuddet:
Kontrakten inkl. fast pris bød 8 klinikker på og fik dermed mulighed for at behandle de børn, der vælger dem.   

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej  

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Reelt er den økonomiske bruttogevinst 0 kr., idet de private tandlæger nu bare fordeler den sum, der var til råde før kommunesammenlægningen. Men der er en stor besparelse, idet der før var tre deltidsmedarbejdere, der betalte og kontrollerede stykprisregninger til de private tandlæger. Nu klares det med et tryk på en knap hver måned. Hele tandreguleringsområdet er centraliseret og dermed er der opnået en besparelse på 1.000.000,00 kr. i forhold til før kommunesammenlægningen.

Udbudsomkostninger (samlet):
kr 25.000,00 

Udbudsomkostningerne i forbindelse med udbuddet udgør 25.000,00 kr. Dette dækker over i alt 10 timer fordelt på en jurist, en leder af forvaltningen, en leder af tandplejen og tre administrative medarbejdere.

Følgeomkostninger (samlet):
Ingen

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Hvis man kun ser på udgift til egentlig tandbehandling, er der ingen nettogevinst, men der har jo været en rationaliseringsgevinst ved kommunesammenlægningen og centraliseringen af området. 

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Af kvalitative effekter som konsekvens af udbuddet opleves:

  • Ensartede behandlingskriterier
  • Større sammenhænge i forebyggelsen

Behandlingsniveauet er uændret.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
Der opleves følgende innovative effekter som resultat af udbuddet:
  • Centralisering af tandregulering
  • Centralisering af behandling af vanskelige patienter
  • Man er nået tættere på at opfylde målet om, at få alle børn til tandlæge

Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Øget tilstrømning til "den kommunale klinik", men uden kompensation i tid og penge.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:
I kontrakten er der forhandlet en "kattelem" ind, hvilket betyder, at hvis en enkelt behandling overstiger 5000 kr., så kan man søge en pulje til "svært belastede cariestilfælde". Det giver tit problemer for et par af de 8 klinikker. Muligheden udnyttes i den grad, så hvis vi skulle have lavet noget om, var det at få den mulighed fjernet. Omvendt havde vi så nok ikke kunne indgå en kontrakt.

Det er i forbindelse med udbud af denne opgavetype vigtigt at være i dialog med kontrakttandlægerne. For at sikre dette arrangeres løbende faglige kurser for at styrke fællesskabet på tværs af barriereb offentlig/privat.




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes