Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Mandag den 12. juli 2010

Rengøring og vinduespolering ved daginstitutioner, skoler, SFO’er, klubber, fire biblioteker og en svømmehal

Udskriv hele projektet

Opgavetype:
Rengøring

Kommune:
Frederiksberg

Udbuddets titel:
Begrænset udbud af rengøring og vinduespolering ved  daginstitutioner, skoler, SFO’er, klubber, fire biblioteker og en svømmehal.

Dato for dokumentation:
9. maj 2011
 
Kontaktperson(er):
Adam Hey
 
3821 2050
 

Kontraktperiode:
1. april 2011 - 31. marts 2015

Kontraktværdi (årligt):
Ca. 25 mio. kr.

Er det førstegangsudbud:
For langt hovedparten af institutioner er der tale om et genudbud.

Har kommunen afgivet kontrolbud:
Nej

Beskriv kort baggrunden for og formålet med udbuddet:
Overordnet set har Frederiksberg Kommune udbud og konkurrenceudsættelse som et politisk fokusområde.
Rengøringsopgaven på kommunens institutioner har været udbudt tidligere og blev i sin tid udbudt med ønsket om at samle flest mulige institutioner i et rengøringsudbud med henblik på at opnå effektiviseringer i udbudsprocessen (administrative lettelser) samt økonomisk gevinst ved at udbyde flere institutioner samtidigt. Da den tidligere kontrakt udløb, er opgaven blevet genudbudt.
Genudbuddet omfatter også en række selvejende daginstitutioner. De tilbydes at deltage i udbuddet, og vil i øvrigt i alle tilfælde blive underlagt de økonomiske resultater af udbuddet. I praksis således, at der sker en tilpasning af det økonomiske driftstilskud.

Beskriv kort de hovedopgaver som er blevet udbudt:
Udbuddet omfatter levering af rengøring og vinduespolering ved  daginstitutioner, skoler, SFO’er, klubber, fire biblioteker og en svømmehal i Frederiksberg Kommune.

Udbuddet består af to delaftaler:

1)      Rengøringsydelsen

2)      Vinduespolering

De to delaftaler er inddelt i 8 underliggende delområder,  som hver dækker over en geografisk fordeling af institutioner omfattet af aftalen.

Hvem vandt udbuddet:
Rengøring:

  • Rengøring.com A/S
  • Elite Miljø A/S
  • Allianceplus A/S

Vinduespolering:

  • Vaskebjørnen Vinduespolering ApS
  • Allianceplus A/S
  • Servicefunktionen ApS

Er der i forbindelse med udbuddet sket virksomhedsoverdragelse af medarbejdere:
Nej

Økonomisk bruttogevinst (årligt):
Den årlige, økonomiske bruttogevinst udgør ca. 11 mio. kr. Her skal nævnes, at de selvejende institutioner, der ikke valgte at være en del af den udbudte aftale, er underlagt de priser på rengøring, som blev opnået ved udbuddet. I den samlede årlige bruttogevinst er således medregnet den besparelse, der opnås på alle institutioner uanset om de indgår direkte i kontrakten eller ej.

Udbudsomkostninger (samlet):
Der er ikke anvendt ekstern konsulentbistand. Udbuddet er gennemført i et samarbejde mellem kommunens centrale Udbuds- og Indkøbsafdeling, kompetencer vedr. kravspecifikation hos controllerfunktionen (se pkt. 17) – og det berørte fagområde (Børne- og Ungeområdet).  Skønsmæssigt vurderes de interne omkostninger at beløbe sig til 50.-75.000 kr.

Følgeomkostninger (samlet):
Frederiksberg Kommune har ikke haft følgeomkostninger i forbindelse med udbuddet, dog er der stadig omkostninger i forbindelse med en controller funktion, disse omkostninger kan dog ikke opgøres særskilt, idet controller funktionen er forankret hos en fast normering af én person i kommunens centrale ejendomsadministration, FK-Ejendom.

Økonomisk nettogevinst (årligt):
Minimum 11,5 mio. kr., idet alle omkostninger til finansiering af controller-funktionen her er ”pålagt” opgaven vedrørende rengøring og vinduespolering.

Hvilke kvalitative effekter er der opnået ved udbuddet:
Udgangspunktet har været uændret kvalitet af de løste opgaver. Som led i gennemførelsen af udbuddet og den efterfølgende implementering har det været afgørende at sikre en glidende overgang fra ét firma til et andet, hvilket er lykkedes endnu bedre end tilsvarende ”skift” ved tidligere udbud.

Hvilke innovative effekter er der opnået ved udbuddet:
I det konkrete udbud er der ikke lagt vægt på innovative effekter.
Har udbuddet haft andre positive/negative effekter end nævnt ovenstående:
Der er opnået et endnu større volumen end hidtil – og tidspunktet for det gennemførte udbud har i økonomisk henseende vist sig at være optimalt, jf. væsentlig konkurrence.

Relevante opmærksomhedspunkter og gode råd:

• Der skal aftales en klar ansvars- og arbejdsfordeling mellem de involverede deltagere i projektgruppen.

• De berørte institutioner skal informeres om processen så tidligt som muligt – og repræsentanter skal inddrages m.h.p. at kommentere udbudsmaterialet, herunder navnlig de forhold som i det hidtidige kontraktforløb har givet anledning til problemer.

• Informationen er speciel vigtig i tilknytning til den besigtigelse, som de prækvalificerede tilbudsgivere tilbydes sammen med repræsentanter fra kommunen,

• De selvejende institutioner skal særskilt informeres vedr. præmisser for deltagelse i udbuddet,

• Der skal være fastlagt klare spilleregler for, hvorledes og hvornår de økonomiske effektiviseringer hjemtages. Her inddrages økonomer fra fagområdet i et samspil med den centrale Økonomiafdeling.

• Der skal afsættes god tid fra kontrakttildeling – til kontraktstart. Det giver tid til god dialog og dermed en hensigtsmæssig indkøring af de nye leverandører.

• Dialogen med leverandørerne skal fastholdes under hele kontraktperioden, bl.a. med fokus på de månedlige rapporteringer om kvaliteten af det udførte arbejde. 

  




Primær navigation


Sekundær navigation


Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes