Opdateret: Tirsdag den 23. marts 2010
Offentlige indkøb i praksis (2010)
Af Jesper Fabricius
En praktisk gennemgang af reglerne for indgåelse af aftaler om anskaffelser til den offentlige sektor.
Bogens opbygning følger det praktiske forløb af en udbudsproces, så praktikeren let kan finde relevante emner og problemstillinger.
Forfatteren behandler både de regler, der følger af EU’s udbudsdirektiv, og de regler, der følger af Tilbudsloven. Det praktiske sigte giver sig også udslag i, at bogen i høj grad bygger på kendelser fra Klagenævnet for Udbud, da fortolkningen af udbudsreglerne i det praktiske retsliv i vid udstrækning er overladt til klagenævnet.
Bogen gennemgår bl.a.:
• Udbudsreglernes anvendelsesområde
• Procedurerne, som ordregivere og tilbudsgivere skal følge ved offentlige anskaffelser
• Udformning af udbudsbekendtgørelser, udbudsannoncer og udbudsbetingelser
• Udvælgelse af egnede tilbudsgivere
• Udformning og evaluering af tilbud
• Reglerne for indgåelse af kontrakt eller aflysning af udbudsprocedurer
• Håndhævelse af udbudsreglerne, herunder muligheden for at klage over eller pålægge sanktioner ved overtrædelse af reglerne.
Læs mere og køb bogen her.