Opdateret: Tirsdag den 2. februar 2010
Erhvervsbladet: Pengenød kan tvinge kommuner til massive udbud
Fattige kommunekasser kan skaffe private virksomheder adgang til flere offentlige opgaver, selv om udbud tegner til at blive et nyt politisk stridsemne.
Slunkne pengekasser på landets rådhuse kan få lorne borgmestre og kommunaldirektører til at sende flere opgaver i udbud og dermed bane vejen for, at private virksomheder, hvis prisen er rigtig, kan skrue op for leverancerne til Danmarks store offentlige sektor.
Udviklingen kan ske, selv om udbud er ved at udvikle sig til et stort politisk slagsmål mellem det blå ringhjørne (VK-regeringen) og det røde ringhjørne (S og SF).
Flere siden 2007
Under ét har de 98 kommuner, der står for hovedparten af de offentlige udgifter herhjemme, forpligtet sig til at lægge flere opgaver i udbud eller konkurrence. Et udbud er ingen garanti for, at et firma vinder opgaven, idet opgaven kan nemlig blive på kommunale hænder - men så har pris og kvalitet været efterprøvet, argumenterer tilhængerne af udbud.
Målt på det såkaldte IKU (Indeks for Konkurrenceudsættelse) lagde kommunerne i 2007 knap 24 procent af deres opgaver i udbud. Det steg i 2008 med godt et procentpoint til 24,8 procent, og det foreløbige mål er at nå 26,5 procent i 2010.
»Mit bud er, at kommunerne lige akkurat når det,« vurderer Mads Engberg, cheføkonom i Håndværksrådet og medlem af regeringens Udbudsråd, der skal fremme konkurrence om offentlige opgaver.
Regeringspartierne har netop slået til lyd for, at kommunerne skal forpligtes til at lægge flere opgaver i udbud.
»Vi må tænke nyt, så vi får mere velfærd for pengene,« udtalte økonomi-og erhvervsminister Lene Espersen (K) om baggrunden for udspillet.
I hvert fald er der stor forskel på, hvor aktivt kommunerne bruger udbud. De flittigste med 37-38 procent af budgettet var i 2008 Jammerbugt, Fanø og Gribskov, mens Norddjurs, Nyborg og Rødovre lå på under det halve.
Slunkne kasser
Dårlig økonomi kan få flere borgmestre og kommunaldirektører til at undersøge udbud som en vej til besparelser, som kan ligge på op til 15-20 procent. Det viser rapporter fra blandt andet Udbudsrådet og erfaringer fra Dansk Industri.
»Der kommer mere og mere fokus på det, og nogle borgmestre vil af nød fokusere på udbud, fordi det bliver nødvendigt med et økonomisk serviceeftersyn,« siger Mads Engberg fra Håndværksrådet.
Hidtil har udbud været brugt hyppigt ved bygge- og anlægsopgaver og efterhånden også til serviceopgaver som rengøring. Mere jomfrueligt er det med private leverandører på velfærdsområdet, men også her påpeger Udbudsrådet, at kommunerne kan hente store besparelser uden at slække på kvaliteten.
I mange kommuner sætter de lokale erhvervsråd fokus på udbud. Et eksempel er Faxe Erhvervsråd, der om tre uger inviterer til fyraftensmødet »Udbud af kommunale opgaver - hvordan kommer jeg i betragtning?« med blandt andre borgmester Knud Erik Hansen (S).
»Der kommer mere og mere fokus på det, og nogle borgmestre vil af nød fokusere på udbud, fordi det bliver nødvendigt med et økonomisk serviceeftersyn.
(Erhvervsbladet, den 2. februar 2010)