Søg

Indhold

udbudsportalen.dk > ...

Opdateret: Tirsdag den 2. februar 2010

Berlingske Tidende: Det offentlige kan spare 5 mia. på energien

energyhouse

Den offentlige sektor kan skære milliarder af kroner af den årlige energiregning uden, at det behøver koste en krone.

Beregninger fra Danmarks Tekniske Universitet og Ingeniørforeningen IDA viser, at der alene i den offentlige bygningsmasse og industrien er potentiale for årligt at reducere energiforbruget med 30-70 procent og skære over fem milliarder kroner af energiregningen. Det skriver Mandag Morgen. Det kræver kun, at energibesparelsen de første 5-10 år deles med en ny type private servicevirksomheder kaldet Esco-virksomheder, der står klar til at hjælpe det offentlige med at gennemføre og finansiere energispareprojekter.

Esco er en forkortelse for Energy Service Companies og dækker over en model, hvor en privat virksomhed eller et konsortium tilbyder totalløsninger for energirenoveringer.

En analyse af det fremvoksende Esco-marked for energibesparelser viser, at flere kommuner allerede har indgået kontrakter med Esco-virksomheder. For en måned siden indgik Halsnæs Kommune fx den hidtil største kontrakt til en værdi af 90 millioner kroner for at fremskynde energibesparelser i kommunen.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) siger til Mandag Morgen, at hun vil se på mulighederne for at "fremme anvendelsen af Esco-modeller i Danmark" i forbindelse med regeringens strategi for offentlig-privat samarbejde, der offentliggøres i foråret.

(Berlingske Tidende, den 31. januar 2010)






Udbudsportalen , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 3370 3370 , E-mail post@udbudsportalen.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes