Af Jørgen Lindegaard, formand for Udbudsrådet
Jeg er alligevel i nærheden, da jeg en eftermiddag beslutter mig for at slå et sving forbi plejehjemmet, hvor min onkel bor.
Det uanmeldte besøg glæder onkel, og fra personalet er der også smil til velkomst. Onkel kan fortælle, at han nu kan blive hjulpet i seng af en enkelt ansat, fordi plejepersonalet har fået nye lifte.
Samtidig har de ansatte ændret på vagterne. Flere er på arbejde de travle morgener, så onkel kan komme tidligt op. Til gengæld er færre ansatte på vagt om aftenen, hvor der er mere ro over plejehjemmet. Det kan lade sig gøre, fordi den nye teknologi giver fleksibilitet. Plejehjemmet har fokus på udvikling og effektivitet. Til glæde for beboerne og deres pårørende.
Det er et tænkt eksempel. Jeg har ikke en onkel, der bor på plejehjem.
I Solrød ligger et plejecenter ved navn Christianshave. Her kunne min onkel-historie have fundet sted. Stedet skiller sig ud i en af Udbudsrådets analyser.
Kommunen har valgt at udbyde driften af halvdelen af plejecenteret. Centret består af en privat afdeling og en kommunal afdeling. De to afdelinger drives på ens vilkår, har samme økonomiske rammer og følger samme lovgivning. Samtidig konkurrerer de med hinanden om at få de gode ideer til at få mest muligt ud af budgetkronerne.
Konkurrencen mellem de to afdelinger udvikler dem konstant i en helt anden fart og mere effektivt, end hvis de ikke havde haft hinanden at lære af og måle sig op imod.
Om den private eller den offentlige leverandør løser opgaven bedst, er for mig at se ikke særlig interessant. Det interessante er samspillet mellem det offentlige og det private. Og det interessante er konkurrencen, der er drivkraften for, at både det private og det offentlige er på tæerne for at gøre beboerne glade og tilfredse.
Konkurrence giver effekt
På det seneste har der i den offentlige debat være rejst tvivl om, hvorvidt udbud kan betale sig. Kritikerne vil punktere en forestilling om, at den private sektor er langt mere effektiv end den offentlige. Kære venner: Det er slet ikke det, der er spørgsmålet.
Det handler helt banalt om at bruge skatteborgernes penge fornuftigt.
Spørgsmålet er ikke, om leverandøren er privat eller offentlig. Det, der giver effekten, er, at der skabes konkurrence om opgaverne.
I Danmark er konkurrencen om de offentlige opgaver desværre præget af en usund udbudskultur. Eller rettere en uheldig holdning til klager over udbud. En uhensigtsmæssig klagekultur hos tilbudsgivere går hånd i hånd med myndigheder, som er alt for forsigtige i deres udbud.
Den danske udbudskultur bevirker, at myndigheder i nogle tilfælde helt afholder sig fra at udbyde opgaver, at kravene i udbuddene er meget detaljerede – og derfor kun levner lidt plads til nytænkning. Udbudskulturen er i det hele taget med til at forhøje omkostningerne ved udbud unødigt.
Gevinster at hente
Men selv med unødvendigt høje omkostninger overstiger gevinsterne typisk omkostningerne. Det har Udbudsrådet dokumenteret.
Udbudsrådet har også allerede dokumenteret, at der er gevinster at hente for de kommuner, der har erfaring med at inddrage private virksomheder i at løse offentlige opgaver på velfærdsområderne.
Halsnæs Kommune har for eksempel udbudt driften af det depot, der udlåner blandt andet krykker, rollatorer eller andre hjælpemidler til borgerne. En privat leverandør har i 2010 overtaget opgaven fra kommunen. Ikke alene har kommunen netto sparet 40 procent af driftsudgifterne. Der er også kommet styr på lageret og rengøringen af hjælpemidler, så borgerne oplever, at det er effektivt, når hjælpemidler køres ud og afhentes.
Analysen af hjælpemiddelområdet viser, at otte ud af ti kommuner oplever besparelser på mellem ni og 40 procent, hvis de skaber konkurrence om driften af hjælpemiddeldepoter.
En anden af Udbudsrådets analyser viser, at kommuner kan opnå besparelser på op til 20 procent ved at skabe konkurrence om pleje- og omsorgsopgaver.
Brug funktionsudbud
Udbud kan også åbne mulighed for fleksible løsninger. En mulighed er at fokusere på slutresultatet frem for de metoder og aktiviteter som leverandørerne skal udføre. Det kaldes funktionsudbud.
For eksempel kan den offentlige myndighed stille som krav til slutresultatet, at plejehjemmet skal servere sund, nærende og varieret mad. I stedet for at stille krav til metoden som for eksempel at det varme måltid skal bestå af grøntsager, sovs og kød.
Funktionsudbud giver leverandørerne bedre mulighed for at tænke nye måder at løse opgaven på, og leverandørerne får friere rammer til at konkurrere på kvalitet og indhold ud over prisen.
Innovation og effektivisering
Konkurrencen om de offentlige opgaver handler ikke kun om at få den billigste pris på opgaven. Det handler også om innovation og effektivisering. Når der konkurreres om opgaverne, fører det ofte til, at leverandørerne finder nye, smarte og mere effektive måder at løse opgaverne på.
For eksempel kan en leverandør opnå stordriftsfordele ved at varetage opgaven med hjælpemidler i flere kommuner, og nøjes med et centralt depot. Eller en leverandør kan finde på at tilrettelægge arbejdet på en anden og mere effektiv måde, end hvis opgaven var blevet løst på samme måde som den altid blev løst af kommunen.
Dokumentation af udbud på velfærdsområdet
I den offentlige debat er spørgsmålet om udbud tit endt i en politisk diskussion, om det offentlige eller private er bedst egnede til at løse en opgave. Ingen kan give et generelt svar på det spørgsmål.
Sandheden er, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt generelt at konkludere, om private eller offentlige leverandører kan løse de offentlige opgaver bedst målt på pris, kvalitet og brugertilfredshed.
Indtil videre er der kun få praktiske erfaringer med at udbyde velfærdsopgaver. Dokumentationen er ganske enkelt sparsom, og konkurrencen som følge af udbud er begrænset på området.
Udbudsrådet arbejder løbende på at dokumentere de effekter, som opstår, når der skabes konkurrence om de offentlige opgaver. Udbudsrådet er uafhængigt. Rådets initiativer og anbefalinger om udbud af offentlige opgaver baserer sig udelukkende på fakta.
Vi kan ikke konkludere noget generelt om effekterne af konkurrence om velfærdsopgaver endnu. Men fakta er, at de konkrete studier Udbudsrådet har gennemført, viser den samme tendens: Der er gevinster at hente, når private og offentlige konkurrerer om at tilbyde den bedste løsning af velfærdsopgaverne.
En effektiv konkurrence om opgaverne fører for eksempel til innovation og brug af ny teknologi, mere effektive arbejdsgange og bedre ledelse.
Godt købmandskab
At skabe konkurrence om de offentlige opgaver er ikke et spørgsmål om politisk ideologi. Det er et spørgsmål om at vende hver eneste skattekrone og bruge ressourcerne fornuftigt. Rigtig mange kommuner er interesserede i at udnytte de potentialer, som konkurrence om opgaveløsningen byder på. Jeg er spændt på, hvad vi i de kommende år kan lære af de erfaringer, som lige nu skyder frem alle vegne fra.
Vi skal have det gode købmandskab tænkt ind i de offentlige opgaver. Flere offentlige myndigheder skal turde prøve kræfter med de modige udbud på de store velfærdsomåder, hvor leverandørerne får muligheden for at tænke nye løsninger, som kan udvikle opgaveløsningen, målt på både økonomi og kvalitet.
Der er et stort, uforløst potentiale, som kan komme os, borgerne, til gode. Konkurrence om de offentlige opgaver er drivkraften, der kan give min onkel og alle andre plejehjemsbeboere bedre forhold og i sidste ende højere livskvalitet.