Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Nye vitaminer til det frie valg for ældre
Siden 2003 har borgere, som modtager hjemmehjælp, haft mulighed for at vælge mellem kommunen og private leverandører. Valgfriheden skal vi holde fast i, men der er grund til at give ordningen et serviceeftersyn. Erhvervslivet og kommunerne foreslår regeringen at ændre reglerne om det frie valg, så kommunerne får bedre mulighed for at bringe hjemmehjælpen i udbud. Det vil give borgerne mere at vælge imellem. Det vil give kommunerne mindre administration. Og det vil skabe bedre rammer for et offentlig-privat samspil.
Hjemmehjælp består af to ting. For det første praktisk hjælp, som bl.a. dækker over rengøring. For det andet personlig pleje. I dag er der meget få private leverandører, som finder det attraktivt at tilbyde personlig pleje. Personlig pleje kræver en større markedsandel for at være rentabel. Derfor tilbyder de fleste private leverandører kun praktisk hjælp. Og det er et problem.
Det er et problem, fordi det betyder, at der ikke er sammenhæng i hjælpen til borgeren. Hvis borgeren har brug for både praktisk hjælp og personlig pleje, skal der to leverandører på banen. Både kommunen og den private leverandør. Hvis de ældre ikke har mulighed for at få hele hjælpen fra den samme leverandør, bliver der ikke sammenhæng for den ældre. Der er ikke et reelt frit valg og helt konkret betyder det, at der bliver flere hjælpere i hjemmet.
Årsagen til at de private i dag sjældent vil give sig i kast med den personlige pleje, skal findes i de nuværende regler. Kommunerne kan i princippet vælge mellem to modeller for inddragelsen af private, men har reelt kun tilskyndelse til at vælge den ene.
I den ene model (godkendelsesmodellen) regner kommunen ud, til hvilken pris den selv kan levere hjemmehjælpen. Alle private virksomheder, som kan levere til samme pris og på samme vilkår, kan konkurrere med kommunen. Kun en enkelt kommune benytter ikke denne model. Den medfører, at de private virksomheder ikke kan være sikre på at få en særlig stor del af opgaverne, fordi der bliver mange leverandører. Og da det kræver et stort ”kundeunderlag” at tilbyde personlig pleje døgnet rundt og samtidig drive en sund forretning, er det ikke attraktivt for virksomhederne at løse denne del af opgaven.
I den anden model (udbudsmodellen) bringer kommunen opgaven i udbud. Til gengæld må den leve med, at den kun kan fortsætte som leverandør, hvis den populært sagt vinder sit eget udbud. Kommunerne har imidlertid behov for at følge området tæt, og det gør de bedst, hvis de også selv er leverandør. Kommunerne ønsker derfor ikke fra den ene dag til den anden at overlade al hjemmehjælpen til private virksomheder.
Med en lille ændring af udbudsmodellen kan vi få større valgfrihed. Vi foreslår derfor en ny udbudsmodel, hvor kommunale leverandører ikke er omfattet af udbud, men kan fortsætte som leverandører.
Hvis kommunerne får sikkerhed for, at de kan fortsætte som leverandør, vil de have tilskyndelse til at vælge udbud. Det vil betyde, at der bliver flere leverandører, der kan løse begge typer af hjemmehjælp. Både den praktiske hjælp og den personlige pleje.
Det vil også være en gevinst for borgerne. De vil få reel valgfrihed og en sammenhængende hjælp med færre hjælpere i hjemmet.
Det vil være en fordel for kommunen og medarbejderne, fordi godkendelsesmodellen forudsætter, at der skal måles og vejes hele tiden for årligt at kunne regne en timepris ud. Det kan kommunerne slippe for, hvis de benytter den nye udbudsmodel. En lovændring vil derfor give mulighed for en mærkbar afbureaukratisering.
Endelig vil det være en fordel for det offentlig-private samspil. For et udbud vil betyde, at det bedre kan betale sig for private leverandører at investere i nye serviceløsninger. Med et større marked får virksomhederne mulighed for lettere at trænge ind på markedet.
Det er derfor kommunernes og erhvervslivets ønske til regeringen, at den ændrer reglerne, så vi får en ny udbudsmodel. Der er brug for et alternativ, der sikrer, at kommuner og leverandører kan indgå i tætte partnerskaber og i fællesskab udvikle nye tilbud med fokus på kvalitet og effektivitet. Et alternativ, som kan betyde, at der bliver bedre vilkår for de private leverandører til at investere i velfærdssamfundet.
Netop i dag afholder Velfærdsministeriet en konference om reglerne på ældreområdet. Målet er færre regler og afbureaukratisering. Det er vores forventning, at velfærdsministeren vil lytte til dette helt konkrete bud på, hvordan en lille regelændring kan give nye vitaminer til de ældres frie valg.