Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
KL: Konkurrenceudsættelse – kommunerne er mere end godt på vej
Kommunerne er rigtig godt på vej, når det gælder om at konkurrenceudsætte deres opgaver. Det viser nye tal, som dermed dementerer kritikernes røster om, at kommunerne hverken skulle have vilje eller evne til at konkurrenceudsætte, skriver Erik Fabrin i et debatindlæg (Børsen 3. juli 2008)
Konkurrence mellem den offentlige og private sektor kan være et effektivt middel til at sikre et konstant fokus på kvalitet og effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Dette er en af de primære årsager til, at kommunerne i 2006 forpligtede sig til at øge omfanget af konkurrenceudsættelsen fra ca. 20 pct. til 23 pct. i 2008 stigende til 25 pct. med udgangen 2010.
De netop offentliggjorte regnskabstal viser, at kommunerne i 2007 konkurrenceudsatte 23,7 pct. af deres opgaver. Vi er således godt på vej til at nå målet og til tydeligt at vise, at kommunerne tager alle gode midler i anvendelse for at sikre borgerne den bedste service for pengene. Konkurrenceudsættelse er på mange områder et godt middel, og kommunerne bruger det.
Ca. 1½ procentpoint af stigningen skyldes tekniske korrektioner, samt at kommunerne har overtaget nye opgaver, hvor der er en høj grad af konkurrenceudsættelse. Derfor har KL nu aftalt med regeringen, at kommunerne i 2010 skal konkurrenceudsætte hele 26,5 pct. af deres opgaver.
At målet om at øge omfanget af kommunale opgaver, der udsættes for konkurrence, ”slet ikke er inde for rækkevidde”, og at der ”ikke er tegn i sol og måne på større bevægelser ude i kommunerne”, som man kunne læse i Børsen den 15. april, holder således ikke stik. Tværtimod viser tallene, at der er den politiske vilje i kommunerne, som Børsen, Dansk Industri og andre har efterlyst.
Heller ikke den såkaldt liberale tænketank CEPOS holder sig tilbage med at markedsføre sortsynet på kommunernes evne og vilje til at sikre borgerne god service for pengene. Senest har den været ude med forslag om, at der skal lovgivning til i form af en 10 års-udliciteringsplan, der skal indeholde en beskæring af statens støtte til kommunerne, hvis planen ikke overholdes.
Men mere lovgivning og økonomiske trusler vil ikke føre til mere udlicitering. I stedet vil det igen skabe en ideologisk konflikt, som sætter udviklingen i stå.
Og det vil med sikkerhed føre til mere bureaukrati og vækst i det statslige kontrolapparat, som alle tilsyneladende glemmer, når de uforpligtende og generelt udtaler sig om den tvungne udliciterings herligheder. Det er ikke vejen til en bedre og mere effektiv offentlig service.
Vores nuværende aftale med regeringen, der indeholder en ramme og et mål for konkurrenceudsættelse, giver i stedet den frihed og fleksibilitet, der sikrer, at kommunerne ikke blot udliciterer for at udlicitere. Vi gør det, når det fører til bedre service for borgerne. De netop offentliggjorte tal viser, at mål- og rammestyring er vejen frem i stedet for detailregulering og lovgivning på sektorområderne.