Opdateret: Fredag den 23. april 2010

Fuld dokumentation for kommunal effektivitet

Af Peter Bay Kirkegaard,

Jakob Bork Dirksen går i sin kronik ”Tvivlsom redegørelse fra DI” i rette med vores netop offentliggjorte publikation ”Offentlig-privat samarbejde – Redegørelse 2010”.

Indlægget kunne godt give det indtryk, at DI’s ærinde er at pege fingre af kommunerne. Det er på ingen måde tilfældet. Hele formålet med vores redegørelse har været at fremhæve den meget positive udvikling, der i de seneste år har været i samarbejdet mellem private virksomheder og kommunerne. Vi stiller os derfor lidt uforstående over for, at vores opfordring til øget offentlig-privat samarbejde bliver modtaget med en kold skulder af Jakob Bork Dirksen.

”Offentlig-privat samarbejde – Redegørelse 2010” giver et overblik over holdningerne til offentlig-privat samarbejde, omfanget af samarbejdet, hvor der er potentiale for at øge det samt de forskellige samarbejdsformer, der kan anvendes. Vi har desuden medtaget en masse gode eksempler på, hvordan samarbejdet konkret er blevet grebet an. Redegørelsen er tænkt som et værktøj, der kan give inspiration, viden og ideer til, hvordan vi i fællesskab kan få høstet gevinsterne ved at øge offentlig-privat samarbejde.

Jakob Bork Dirksens vælger at dykke ned i den del af redegørelsen, der specifikt gælder beregningerne af effektiviseringsgevinster ved at udbyde opgaverne. Som vi nævner i den sammenhæng, peger en række forskellige analyser, bl.a. fra Rambøll Management, EU Kommissionen og Udbudsrådet på, at der kan hentes gevinster på mellem 10 – 30 pct. ved at udbyde opgaverne.

Vi har i vores analyse taget udgangspunkt i de gevinster, som kommunerne selv har dokumenteret på Udbudsportalen.dk. Analysen i vores redegørelse er nogle måneder gammel, og dengang var der 17 positive cases på Udbudsportalen, hvor det var muligt at opgøre gevinsterne ved udbuddet. Jakob Bork Dirksen mener i den forbindelse, at vi går galt i byen, når vi kun medtager de cases, hvor der har været en positiv effekt ved konkurrenceudsættelse, og således udelader de cases, hvor der enten er en negativ effekt, eller hvor effekten ikke har kunnet dokumenteres. At vi kun tager udgangspunkt i de positive cases følger af almindelig praksis for benchmarking. Tanken er som bekendt, at alle skal lære af de bedste. Selv om der meget læring at hente ved at se på udbudsopgaver, hvor man ikke har sparet noget, så mener vi ikke, at det er rimeligt at lade sådanne cases være målestok for konkurrenceudsættelse når nu hele formålet med at konkurrenceudsætte opgaverne er at få løst opgaverne bedre og billigere.

Vi har i enkelte tilfælde også valgt at udelade cases, hvor kommunen godt nok har opgjort en økonomisk gevinst, men hvor der ikke har været muligt at udregne en procentvis besparelse fordi der ikke har været de fornødne oplysninger til rådighed. Det gælder f.eks. for casen fra Holbæk Kommune, som Jakob Bork Dirksen nævner.

Vi har desuden medtaget de opgaver, som kommunerne selv har vundet gennem kontrolbud, hvor talmaterialet har været til rådighed. For os er det nemlig underordnet, om det er kommunen selv eller en privat virksomheder der ender med at løse opgaven, så længe opgaverne bliver løst bedst og billigst.

Når vi har skullet opgøre besparelserne ved udbuddene, har vi brugt de data, som kommunerne selv har opgjort i rubrikken ”Økonomisk gevinst”. Jakob Bork Dirksen er her inde på, at vi i nogle tilfælde kunne have anvendt nogle mere moderate tal, idet kommunerne i visse tilfælde kvalificere deres besparelser. Det er selvsagt altid et metodisk valg, men i dette tilfælde har vi valgt at anvende de tal, som kommunerne selv umiddelbart har oplyst, uden at gå ind i en nærmere afgørelse af, om det i virkeligheden burde have været lidt lavere eller lidt højere. Vi har som udgangspunkt valgt ikke at medtage udgifter til selve udbudsprocessen, idet det dels er engangsomkostninger, mens gevinsterne er løbende, og dels vil der altid være omkostninger forbundet med at beskrive og definere de opgaver, som kommunen skal have løst, uanset om de sendes i udbud eller ej. At vi bruger et simpelt gennemsnit skyldes, at selv små besparelser kan inspirere til store besparelser i andre kommuner, hvor opgaven er langt større.

Den gennemsnitlige gevinst ved at udbyde opgaverne har vi som anført beregnet til at være 18,7 pct. Lidt afhængigt af hvilke forudsætninger man anvender, kan man komme frem til et højere tal eller et lavere tal, hvilket Jakob Bork Dirksen rigtig nok også påpeger. I forlængelse af Jakob Bork Dirksens kronik har vi gennemgået alle de cases, der pr. medio april 2010 var lagt på Udbudsportalen.dk – 50 i alt, som fordeler sig som følger:

• 30 cases har fået opgjort besparelser ved udbud.
• 15 cases vurderes at have medført besparelser, men de har ikke kunnet opgøres af kommunen.
• 3 cases har fået opgjort øget udgifter ved udbud.
• 1 case vurderes at have medført øget udgifter, men de er ikke opgjort.
• 1 case er der hverken opgjort besparelser eller udgifter.

For de 30 cases hvor der er opgjort besparelser er der i snit opnået bruttobesparelser på 20,0 pct./nettobesparelser på 18,2 pct. (dvs. besparelser efter udgifter til udbudsprocessen er afholdt). Medtages de cases, hvor udgifterne er steget reduceres besparelserne til hhv. 17,7 pct. (brutto) og 15,9 pct. (netto).

Der er med andre ord fortsat god grund til at sige, at besparelserne ved konkurrenceudsættelse typisk ligger på mellem 15-20 pct. Set med vores øjne drejer debatten sig ikke dog ikke om, hvorvidt besparelserne ligger på 10, 15 eller 20 pct., men om at få sat fokus på gevinsterne ved offentlig-privat samarbejde – på baggrund af de gode eksempler, vi allerede kender.

Vi er helt enige i, at der er behov for øget dokumentation på området. Derfor er det positivt, at der er udsigt til, at Udbudsportalen.dk bliver udbygget med flere eksempler. Hvis vi kan få uddybet vores viden om, hvordan offentlige udbud skal gribes an, vil det være en gevinst for os alle.

Peter Bay Kirkegaard, chefkonsulent 

Redaktør for ”Offentlig-privat samarbejde – Redegørelse 2010”

DI – Organisation for erhvervslivet