Opdateret: Tirsdag den 27. oktober 2009
Ensartet praksis er vejen frem for bedre udbud
Det er det klare budskab fra BDO Kommunernes Revision, der mener, at der er behov for ensartethed i de kommunale udbud. En af vejene hertil er at få lavet nogle fælles principper for beregning af priserne, mener chefrevisor.
Der er i den seneste tid kommet kraftigt fokus på markedsgørelsen af den offentlige sektor, ikke mindst i kraft af en ny rapport om, at der potentielt kan spares 15 milliarder ved udlicitering, samt et erhvervspolitisk udspil fra Venstre, der foreslår et generelt udbud af samtlige offentlige opgaver fra 2010.
Kommunerne er nu godt på vej mod målet i den nyeste aftale mellem regeringen og KL, hvor konkurrenceudsættelsen for alle kommuner skal øges til 26,5 procent i år 2010. Nyeste tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser nemlig, at den gennemsnitlige konkurrenceudsættelsesprocent nu er oppe på 23,7 procent.
I forsøget på at opnå målsætningen er der lavet en del initiativer, der skal være med til at sikre, at det bliver lettere for private leverandører at byde på offentlige opgaver. Den nye lov om beregning af kontrolbud, der trådte i kraft i juli i år, er netop et af disse tiltag. Den nye lov har til stor glæde for specielt de private leverandører taget fat om en central problemstilling indenfor udbudsområdet, nemlig beregningsproblematikken. Et andet væsentligt element i loven er, at kommunens kontrolbud skal afgives på samme måde som et tilbud, der afgives af en privat leverandør, og kan derfor indklages til Klagenævnet for Udbud.
Tidligere har kommunerne beregnet kontrolbud ved at se på de omkostninger, der på lang sigt er forbundet med den interne varetagelse af opgaven. Der har dog ofte været rejst spørgsmål om alle indirekte omkostninger har været indregnet, og derfor har der ofte været stor forskel i beregningsgrundlaget fra kommune til kommune.
”Det er positivt, at loven foreskriver, at samtlige direkte og indirekte omkostninger skal medtages, når kommunen foretager et kontrolbud, da det alt andet lige vil give mere retvisende priser”, siger chefrevisor Knud-Erik Larsen fra BDO Kommunernes Revision (KR).
Knud-Erik Larsen fungerer også som sekretariatsleder for KR’s Tænketank i Offentligt-Privat Samarbejde, som siden 2003 har arbejdet for at udvikle samarbejder på tværs af sektorerne. Han anbefaler, at flere kommuner får udarbejdet nogle ensartede principper for, hvordan de beregner takster: ”Der er behov for det og mange kommuner har været lang tid om at finde ud af, at det handler om at skabe gennemsigtighed om, hvordan man beregner taksterne på fx både frit valg og det sociale område”, siger han og fortsætter: ”Kommunerne har jo en klar interesse i at vide, lige præcis hvad den enkelte ydelse koster”.
Fælles retningslinjer
Netop dette har i længere tid været tilfældet i Svendborg Kommune, hvor behovet for en fælles stillingtagen har presset sig på.
”Vi har arbejdet med at få indarbejdet nogle generelle principper i den opgørelsesmetode vi anvender, med det primære formål at opnå sammenhæng og konsistens i omkostningsberegningerne”, beretter bestyrelsesmedlem i KR’s tænketank og regnskabschef i Svendborg Kommune, Jens Otto Kromann. Udover at det har været en længerevarende proces mener regnskabschefen bestemt ikke, at tiden er spildt.
”Vi har selvfølgelig brugt noget krudt på at få det gennemført, men vi tror på, at opbygningen af ensartede principper for prisberegningerne giver gevinst på den lange bane. Ikke mindst fordi vi til enhver tid kan dokumentere beregninger og begrunde de valg, vi har truffet”.
Netop dokumentationskravet er vigtigt for at kommunerne undgår fremtidige klagesager. Der har været flere eksempler på, at de private udbydere har følt, at kommunerne snød på vægtskålen og ikke tog alle omkostningerne med.
Så de fælles retningsliner for beregning af takster hænger tæt sammen med, at der ude hos leverandørerne efterspørges standarder for, hvordan priserne regnes ud, og hvordan et udbud skal se ud.
”Vi er meget positivt stemt over for, at der kommer en åbenhed om kommunernes prisfastsættelse. Vi oplever ofte, at udbudsmaterialerne fra kommunerne er meget forskellige, og så derfor gerne, at de var langt mere standardiserede”, siger divisionsdirektør i Zealand Care og medlem af KR’s tænketank, Jesper Bo Seidler og fortsætter:
”Vi så gerne, at der blev lavet nogle standardservicekontrakter, der dækker bredt og hvor det økonomiske grundlag for prisfastsættelsen er fuldstændigt gennemsigtigt”.
Da der er stor forskel på kommunerne mener både regnskabs- og salgschefen ikke, at det er en god idé med identiske udbudsskabeloner for alle kommuner i landet. Det er kommunerne alt for forskellige til, mener de. Men der ligger ifølge dem begge et stort rationaliseringspotentiale i at få indarbejdet fælles retningslinjer i den enkelte kommune, ligesom leverandørerne kan have tillid til, at kommunens pris ved et kontrolbud er den rigtige.
”Det er jo klart, at vi ikke skal bruge ressourcer i samme omfang til at undersøge, om kommunen nu også har regnet alt med, når der ligger nogle klare beregningsprincipper til grund for priserne”, slutter Jesper Bo Seidler.